522 / 650
516
Kommandanten og Magistraten.
Det maa siges til Magistratens store Ros, at den
tog Situationen paa en værdig og rolig Maade. Den
Forskrækkelse, som Kommandanten havde tænkt at
jage Magistraten i Livet ved sit spydige Brev, udeblev
ganske. For det første lod Magistraten endnu en Uge
gaa hen, inden den svarede paa Kommandantens Skri
velse; dernæst ignorerede den fuldstændig hans sidste
Brev, og da den d. 23. Jun i sendte ham et Svar, hen
holdt den sig udelukkende til hans første Begæring af
31. Maj og behandlede denne med den roligste Saglighed.
»Den ene a f de tvende af Deres Højgrevelige E k scellence
udi respektive M issive til os af 31. passato i Fæste forlangte
og foreslagne P ladser uden Stadens N ørreport ved dens Fæ lled
beliggende, have vi ved E ftersyn og Overvejelse fundet at kan
overlades i Fæ ste uden nogen Nachdel for Staden. Thi have
vi derfor og ved Stadens Kæmner ladet samm e P lads opmaale,
og befindes da dens Længde og Bredde saaledes, som indlagte
Afrids udviser, der herved til behagelig E ftersyn skvldigst
insinueres. Maa det nu behage D eres H øjgrevelige Ekscellen ce
saaledes at im odtage bem eldte P lads udi Fæste paa hans
egen og Fru Grevindes L ivstid im od 10 Rdlrs. aarlig' Afgift og
2 Rdls. Indfæstning, som til Staden erlægges, og D eres gode
R esolution os derom m eddele, skal straksen b ehørig Fæ stebrev
hannem derpaa b live meddelt. Im idlertid forblive vi med til
børlig E stim e etc.«
Kbhvns. Raadstue d. 23. Juni 1728.
Kommandanten skammede sig.
Han talte ikke
længer om, at Magistraten nu i over 3 Uger havde ladet
ham vente paa Svar, men sendte selv omgaaende en
ny, høflig Skrivelse, hvori han takkede Magistraten for,
at den, »ungeachtet meines letzteren Schreibens«, vilde
overlade ham Pladsen i Fæste. Og saa blev der ikke
talt mere om denne Overilelse, men Kommandanten
styrter sig med Iver ind i den saglige Drøftelse af Sagen,
sender en ny Aftegning af Grunden, som han selv har
ladet udføre, foreslaar at give Jordstykket en anden