515 / 650
Kommandanten og Magistraten.
509
den derved dikterede Straf, som Deres Kgl. Majt. ved
sin allernaadigste Forordning af 10. Marts sidst afvigte
Aar til alle og enhvers Efterretning derimod har ladet
kundgøre og publicere.« Magistraten kan ikke længer
forsvare at tie dertil, eftersom Borgerskabet ikke længer
kan »taale det uden Ruin og Undergang, eller Deres
Kgl. Majt. selv i Tiden er tjent dermed«. Den ha r ved
Rodemestrene faaet optaget en Fortegnelse over de mili
tære Personer, der handler paa Trods af Forordningen,
og kræver nu at faa disse afstraffede.
Ogsaa de enkelte Laug klagede. I 1729 skriver
B a r b e r e r n e : »De militære holde Barberstuer allevegne
her i Staden i Kældere, i Brændevinshuse og flere Steder,
de paatage sig Kure hos Borgerskabet, hvor de lyste,
endskønt de gøre dermed ej andet end skille Folk først
ved Penge, saa ved Helbred og mange ved Livet; ti 1-
sidst maa vi ofte tage imod Patienter, som de have
gjort inkurable, og faa tidt Eftertale, naar vi ej kunne
holde Liv i dem, som de have fordærvet, saa at vi have
baade Tort og Skade af dem, og skal det vare længer,
saa bliver vort Amt øde; thi det er nu snart gjort, da
Ildebranden ha r ruineret de fleste af os«.
Aaret efter skriver S k o m a g e r n e s Oldermand, at de
militære »tvært imod H. k. Majestæts allernaadigste Fo r
ordning af 10. Marts 1725 sidde paa samlede og fælles
Værksteder og holde 5 å 6 Svende, staa paa publique
Torve med deres ny Arbejde at sælge, have oprejst Boder
paa Kongens Nytorv, hvor de holde det fal hver Dag, løbe
omkring i Værtshusene og paa Gaderne og sælge det, ja
rende ud til Frederiksberg og sælge et Par Støvler for 2
Rdlr., saa at Amtsmestrene derover have intet at fortjene
og kunne ingen Folk holde. Ifjor rejste der 50 Svende
herfra, og her ligge mangfoldige igen uden Arbejde.«1)
9 O. Nielsen: Khhvns. Hist. VI, 181, 182.