504 / 650
498
Kommandanten og Magistraten.
II.
F o r o r d n i n g e n a f 1 0 . M a r t s 1 7 2 5 .
Forholdet mellem civile og militære i Hovedstaden
var omsider blevet saa slet, at Regeringen fandt det
fornødent ved Nedsættelse af en Kommission og Udste
delse af en stor Forordning at prøve paa at stifte Fred
imellem dem. Den nærmeste Anledning hertil var en
Skrivelse af 25. April 1723 fra Politimester Ratecken til
Kongen.
Politimesteren har først en lille Lieutenantsskandale
at berette om. To Lieutenanter, Niemand og Müller,
har »anstillet« sig saaledes imod deres Værtinde, »en
Skatteborger-Enke her i Staden«, at hun har maattet
klage over dem til Politiet. Det var ikke første Gang,
man her fik med de to Herrer at gøre; thi Politi
mesteren skriver, at »bemeldte Officerer er de samme,
som d. 24. Febr. næstafvigte om Aftenen udi Themand
Jakob Hansens Hus med 5 andre Officerer ved Banco-
spil blev antræffet; hvilke paa den Tid ej heller har
villet give deres Navn tilkende, mens i dets Sted baade
imod Politiens Betjente og imod mig selv ertéed sig
meget uanstændig.« Politimesteren havde straks anmeldt
det forefaldne til Kommandanten; dog var der »hidindtil,
imod al Formodning, intet andet paafulgt end adskillige
unyttige og fast overalt usandfærdige Forklaringer med
Formening derved sig at
exculpere
og
colorere
deres onde
brugte
conduite
«. Men efter at have lettet sit Hjerte for
de to Lieutenanter gaar Politimesteren over til at tale
om det andet og vigtigere Spørgsmaal, som han ved
samme Lejlighed ønsker at faa frem til Monarkens Af
gørelse, nemlig hele den standende Strid om Retten til
at udøve borgerlig Næring.
»Ja, Allernaadigste Konge,« skriver han ; »jeg kan
ikke undlade ved denne Lejlighed allerunderdanigst at
forestille, hvorledes de militære og gemene Soldater med