503 / 650
Kommandanten og Magistraten.
497
Overberideren søgte at bringe »denne Karl« til Raison
ved at gøre opmærksom paa, at Hestene tilhørte Hans
Majestæt, havde Betjenten svaret, at det var ham lige
gyldigt, om Hestene tilhørte Kongen eller Paven, men
Portpengene skulde betales. For nu ikke længer »at
prostituere sig med denne Karl« steg Overberideren og
de to Skolarer af Hestene og betalte det forlangte fol
deres egne Personer for derefter tilfods at begive sig til
de kongelige Stalde; men de tre Rideheste tilligemed
Staldknægten og hans Hest maatle blive tilbage under
Portbetjentens Opsigt. Imidlertid kom den vagthavende
Lieutenant til Stede, tog Parti for Beriderne og udrettede
saa meget ved sin »skarpe Tiltale«, at Karlen »atter
skænkede Hans Majestæts Heste Friheden«.
Vieregges Henvendelse til Magistraten gaar altsaa
ud paa, at denne »grove, uforskammede Karl« maa
blive eksemplarisk afstraffet, »for at Overberideren kan
erholde tilstrækkelig Satisfaktion saa vel for sin egen
Person som for Hans Majestæts Rideheste«.1)
Fra Militærets Side er det bestandig S a t is f a k t io n e n ,
det drejer sig om. Det er Standens Ære, der er enga
geret i alle disse Smaa-Affærer; derfor gælder det om
at skaffe ikke blot den enkelte Grenader eller Under
officer, men hele Regimentet og selve Grev Sponneck
— undertiden endog hans Majestæts Heste — fornøden
Reparation. Fra Borgernes Side tales ikke saa meget
om Æ ren; hvad der tor dem var den alvorlige Side ved
deres Mellemværender med Militæret, var de økonomiske
Interesser, som laa hag ved. Men hos begge Parter var
der saaledes en god Vilje til at gøre det mest mulige
ud af tilsyneladende Smaating.
Kollegiebreve 1729 Nr. 55.