500 / 650
494
Kommandanten og Magistraten.
vagtmester ved Borgerskabet. En Grenader tik et Øre
figen, men Vagtmesteren blev overmandet og arresteret.
Grev Sponneck tilmeldte Magistraten det forefaldne med
Anmodning om, at Vagtmesteren maatte blive eksempla
risk afstraffet og Gren aderen faa behørig S a t i s f a k t io n .
Og saa tilføjer han disse betegnende Ord: »I modsat
Fald kan onde Følger deraf befrygtes; thi i Mangel af
billig Reparation skal denne Grenader finde sig beføjet
til selv at skaffe sig den.« Dette var jo en ret tydelig
Anvisning paa Selvtægt, en utilsløret Trusel; og hvor
Herren fører dette Sprog, kan man nok forestille sig,
hvorledes Tonen har været blandt de Tjenere, som fulgte
ham.
Men Magistraten paa sin Side har ej heller skyndt
sig for stærkt enten med Straffen eller Satisfaktionen.
Thi nogle Maaneder senere, i Maj, maa Kommandanten
paany skrive til den
0111
denne Affære. Og det er maa-
ske ikke helt uden Grund, naar Kommandanten mener,
at en saadan Lemfældighed fra Magistratens Side vil
føles som en stiltiende Opfordring til Borgerne
0111
bare
at blive ved, som de h a r begyndt.
Denne Opfattelse fik Kommandanten Lejlighed til
at udvikle senere i en meget vred Skrivelse til Magistra
ten. Han fortæller her, hvorledes en Vognmandskarl
Jens Nielsen ikke blot havde understaaet sig med sin
Vogn at bringe Konfusion i General-Paraden; men at
han endog, da en Underofficer af det kongelige Gre
naderkorps vilde stanse Vognen, havde haft den
Inso-
lence
at tildele Underofficeren adskillige Slag med Pisken.
Naturligvis var Karlen da bleven arresteret og senere
overleveret til Politiretten »i urokkelig Tillid til, at Vogn
mandskarlen for saadan sin Ondskab vilde blive alvorlig
straffet, og Underofficeren faa en
eclatante
Satisfaktion«.
Men med ikke ringe Forbavselse har Kommandanten
nu maattet erfare, at Politiretten ikke har idømt Karlen