KOMMANDANTEN OG MAGISTRATEN.
EN SKILDRING FRA RYENS FÆSTNINGSTID .
AF
VILLADS CHRISTENSEN.
N
a a r
man kaster Blikket tilbage over Københavns
Histore, tegner Billedet af Byen sig uvilkaarligt
med vidt forskelligt Præg i de forskellige Tidsafsnit. I
vort eget Slægtled er det den vældige Fremvækst, Byens
Omskabning til en virkelig Storstad, der præger dens
Fysiognomi. Nye Kvarterer skyder op af Jorden, Land
distrikter indlemmes, halvt eller helt købstadmæssig
Bebyggelse trænger fra den store By langt ud i sæl
landske Sogne. Hovedindtrykket af København er nu
dette: en By hvor der leves og arbejdes.
Forud for denne Periode ligger den elskværdige og
idylliske Tid, »da Voldene stod«, — det vil sige, da
Voldene stod som smukke Spadseregange og ingenlunde
i nogen krigerisk Hensigt. Da færdedes Frederik VI.s
og Frederik VII.s folkekære Skikkelser jævnt og borger
ligt mellem deres trofaste Undersaatter; da beherskede
Universitetet, Studenterforeningen og det kongelige The-
ater Byens Interesser, og da kunde Søren Kierkegaard
erklære, at København — »stor nok til at være en større
By, lille nok til al der ingen Torvepris er paa Men
nesker« — netop var det lykkeligste Opholdssted, han
kunde, ønske.
Men gaar vi i Tanken atter et Par Slægtled tilbage,
skifter Billedet brat. Da kommer vi til en Periode,