487 / 650
Søkvæsthusets Historie.
481
Mangel deraf ved en af Holmens Kirkes Kapellaner.
Saaledes byder Fundatserne. Der maa have været et
Kirkelokale i Kvæsthuset1), i det mindste var der en
Prædikestol. Da Præsterne jo ikke altid kunde være
til Stede, antog man i 1693 en Sergeant, der paa én
Gang kunde varetage baade den daglige Andagts Ud
førelse og Ordenens Overholdelse der paa Stedet. Han
skulde give Møde Kl. 5 om Morgenen om Sommeren og
ved Daggry om Vinteren. »Straks« begynder han da at
synge og læse for de syge de Salmer og Morgenbønner,
som sig til hver Dag bekvemmer, og om Aftenen —
inden han gaar bort og Dørene lukkes — de derpaa
følgende Aftensalmer efter den ordinære Skibsbønnebogs
Anvisning. Hver Gang Maden indbæres-, forrettes An
dagten baade før og efter Maaltidet, baade Middag og
Aften. Tillige skulde han paase, at de syge ikke fik
anden Mad end den forordnede. Efter 5 Maaneders
Forløb var man dog allerede ked af Sergeanten2) og
anmodede Holmens Provst om at konferere med sine
Kolleger ved Kirken om at holde Gudstjeneste paa Sø-
kvæsthuset, ligesom 2 Skolepersoner tænktes at skulle
lede Sangen ved Søndags- og Onsdags-Prædikenerne og
ved den daglige Morgen- og Aftenandagt. Karl Henrik
Ravberg, Studiosus og Hører ved Bremerholms Skole,
var saaledes af General-Adm iral-Løjtnant Niels Juel
blevet bestallet 31. Decbr. 1694 til at opvarte Sangen,
men han bad om at faa et Salarium derfor ligesom hans
Formænd i Bestillingen, for at han dog kunde subsistere.
Hans Løn ved Skolen — bevidner hans Provst — kunde
ikke strække til Livets Ophold, end mindre til Klæder.
Han fik da (1695) en Godtgørelse paa 24 Dir. aarlig.
*) Jonge, Danm. chorog. Beskrivelse 1777, 49 siger, at der d. A.
var »en liden Kirkestue«.
2) Khb. 1693, 18. Maj. 10. Septbr