481 / 650
Søkvæsthusets Historie.
475
blev ikke overholdt; Bartskæren nødes f. Eks. 17. Oktbr.
1694 til at skrive: »I de to store Sale maa Opvarmnin
gen (nu) begyndes, for de arme Patienter, der ofte temme
lig Kulde udstaar.« Kakkelovnene var for faa til ret at
kunne fordrive Ku lden ; Kirurgen forlanger, at der maa
være 2 Ovne i hver stor Sal, og hvis der kun er én,
maa den staa midt i Salen og ophedes desto mere. I
nogle Lokaler var Skillerummene kun af Brædder, saa
at Varmen ikke kunde forslaa. i koldt Vejr1) . — Af Senge
fandtes baade enkelte og dobbelte; de var alle numme
rerede, men deres Antal kan ikke opgives2). Til hver
Seng var normeret en Straasæk (af Sækkelærred eller
Sejldug) saa bred som Sengen; endvidere 3 Par Lagner
af godt Blaarlærred, et Dække ovenpaa Straasækken,
en Hoveddyne af ubleget Lærred og med 8 Pund Fjer,
samt et Overdækken (uldent Sengetæppe). Da de syge
i Vinteren 1693 ikke kunde holde Varme med det ene
Tæppe, tildeltes dem et til af de Tæpper, som ikke
brugtes. Ny Halm i Straasækken besørgedes vist i Reg
len 1 å 2 Gange om Aaret, »for at ikke om Sommeren
den forraadnede Halm skal foraarsage ond Lugt og Stank
og Sengeklædernes Forraadnelse«. Under Sengens Bund
ved Hovedgærdet var anbragt to Lister, paa hvilke et
»Skudde« kunde vandre og trækkes ud, naar man vilde
sætte »Mad, Drik eller Natpotter« der for syge, og skydes
i n d , naar Hylden ikke mere brugtes. Efter Haanden
anbragtes Tove i Loftet, som Patienterne kunde bruge
som Sengebaand; man fik ogsaa anskaffet 2 Skærm-
brædter, betrukne med Sejldug; de skulde stilles op om
de Senge, »hvor de i Dødsnød bestedte Patienter var
J) Khb. 1691, 18. Septbr. 1694, 4. Avg. 17. Oktbr. 1695, 2. Septbr.
2) Mansa, Pesten i Helsing. og Kbhn. 185 angiver (efter Riegels)
i 1711 Tallet 1380 som Maxiinum paa syge, som Kvæsthuset kunde
modtage; Kirurgen dér siger dog, at han (kun) har 300 at behandle
(samme Sted, 188).
32*