477 / 650
Søkvæsthusets Historie.
471
de kvæstede med Magelighed kunde opbæres ad den.
For den første (nederste) Rad Vinduer anbragtes olje-
rnalede Luger (Skodder). Ogsaa Huset selv maledes
udvendigt med Oljefarve og ikke med Kalkfarve, som
først paatænkt. Taget belagdes med glasserede Sten —
hvoraf man fik en hel Del til Rest — og forsynedes
med Tagrender. »Det kostbare Hus« forsynedes med
Vand fra »Bøjesens Vandkompagni«, og Ole Rømer be
faledes det at efterse, hvor Vandet med Fontæne sirligst
kunde anlægges. Endelig mældtes der 30. Novbr. 1686,
at Arbejdet ved Hovedbygningen var »fuldkommen til
Ende«1); Hans Stenvinkel faar Paalæg om at indkalde
Haandværksmestrene, for at deres Arbejde kunde blive
maalt og synet og de selv kunde faa Anvisning paa
deres Betaling.
Straks i den nærmest følgende Tid arbejdede man
paa at supplere Hovedbygningen med fornødne Udenoms
rum og afrunde Kvæsthusets Grundareal. 1689 købtes
Naboens, Oberst G. Hoffmans Have for 2000 Dir. Haven
der forenedes med Kvæsthusets. Hospitalet blev der
ved Nabo til »Dorus’s Enke«, altsaa Enken efter Præ
sten og Digteren Hr. Klavs Hansen Bang, der var død
1682; hun opfordredes nu til at færdiggøre sit Planke
værk eller sælge sin Plads til Kvæsthuset. I Begyndel
sen af 1682 foreligger Tegningen til Økonomens Hus,
der fik Plads ved Hovedbygningens søndre Gavl, skilt
derfra ved en lille aaben Plads, hvor Brændeved op
bevaredes. I Huset var Bryggers, Bagers og Vedhus,
tillige fandtes et Værelse, hvor de deputerede holdt deres
Sammenkomster; 6 Lænestole, udstoppede og betrukne
med sort smurt Læder, der blev anskaffede 1693, var
*) Khb. 1685, 1. Decbr. 12. Decbr. 1686, 18. Febr. 30. Novbr.
Et Billede af Bygningen fra 1749 er meddelt i O. Nielsen, Kbhn. p.
Holbergs Tid, 15.