473 / 650
Søkvæsthusets Historie.
467
havde smitsom Sygdom. Som Følge af denne Bestem
melse indlagdes i 1687 en hel Del syge fra Nyboder,
især norske Aarstjenere, og en Kvinde blev specielt an
tagen til a t'g a a dem til Haande1).
Da det havde vist sig, at 35 af de gamle og kvæ
stede Søfolk var »rørige paa Hænderne«, fik de 1685
Ordre til at pille Værk i Kvæsthuset, hvor et Lokale
blev dem anvist, som skulde opvarmes om Vinteren.
Men da de viste en beklagelig Tilbøjelighed til at absen
tere sig fra Kvæsthuset, blev der holdt daglig Mønstring
over dem, og de udeblivende maatte finde sig i Afkort
ning af Pengeydelsen, som de modtog for deres Arbejde.
Næste Aar var de atter modvillige, men denne Gang
blev der fradraget dem noget i deres Brødration. Men
der var andre Lyder ved dem. De lod sig befinde med
Ild og Lys ved deres Tobakssmøgning, eller med Svær
gen, Skælden, Tyveri og Slagsmaal, »som ej sømmer
sig i det kongelige Kvæsthus«; og de, der gjorde sig
skyldige heri, skulde mældes til Søetatens Fiskal, som
saa besørgede det videre fornødne. Samtidig tra f man
andre Forholdsregler. Naar Værkpillerne havde forrettet
deres Arbejde og gik ud, maatte de ikke blive længer
ude end til Kl. 9 om Sommeren og Kl. 6 om Vinteren.
Kvæsthusskriveren skulde holde dem alvorligt til Guds
frygt; paa Søn-og Helligdage skulde en af de kvæstede,
som kunde læse, beordres til slig Forretning; dersom
nogle »ugudelige Kroppe« iblandt dem saa ikke vilde
lade sig betjene med Guds Ord, skulde saadanne uskikke
lige Personer afvises fra Kvæsthuset og ellers anses med
Straf paa Bremerholm, enhver efter sin Bedrift. Værk-
pilningen var aabenbart ikke let at faa sat ordentlig i
*) Krigskanc. indk. Sager vedr. Søet. 1684, 7. Januar.
Khb.
1687, Maj.