579 / 650
VII. Livsstraffene og deres Fuldbyrdelse.
573
ligget på Knæ på Sandet og selv måttet »række Hals«,
for at Bøddelen kunde komme til at hugge Hovedet af
ham med sit Sværd. Men det skete sikkert mere end
én Gang, som i Aret 1639, at en med Forventning i
Møde set Henrettelse samlede en så stor skuelysten
Folkemængde, at Stadstjænerne ikke kunde holde Folk
tilbage. I det nævnte Ar blev Henrettelsen umuliggjort
og udsat til næste Dag, hvad der nødvendiggjorde An-
skaffelsen af et nyt Læs Sand, fordi det forst anskaffede
»formedelst Folkens Mængde« var blevet hen tråd t1).
Samme Ar lykkedes det ved en anden Henrettelse kun
Stadstjænerne at slå Kreds »med stor Besværlighed for
Folkens Mangfoldighed og store Trængsel«, og 1646
akkorderede Borgemestre og Råd under lignende Om
stændigheder med Vagtmesteren og tyve Mand om at
assistere således, at de lo Fanger, som det da galdt,
virkelig bleve justilicerede, hvad »ellers ikke havde været
muligt for den store Mængde, Forsamling og Trængsel
af Folk, som holdt sig i Kredsen«.
Alle, som fungerede ved Henrettelsen, P ræ s te n
ligesåvel som S k a r p r e t t e r e n og S t a d s t jæ n e r n e og
eventuelt N a tm a n d e n og hans Svende fik d e re s S a læ r.
Præstens var i senere Tid en Rigsdaler, af hvilken Kongen
og Byen altså hver skulde betale Halvparten. Denne Udgift
gav under Revisionen a f Byfogedregnskaberne for 1642—
48 Anledning til et ganske pudsigt Replikskifte mellem
Revisor, Rentemester Oluf Daa, og Byfogden. Rente
mesteren gjorde nemlig som Post 8 følgende Antegnelse:
»Hvis der gifves presterne och capelianern e for sacram entet
at m eddelle m isedederre er icke sraucht, at byefogden derforrc
søgis och skal gifve demb 3 mrk. for hver, de beretter. I en
vel con stituerit p olitie burde det ick e, och ei heller vil troe,
at øfrigheden herom er bevist.«
Byfogden Klavs Ravn svarede herpå:
’) Se pågældende Regnskabspost, der meddeles nedenfor S. 585.