572
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
med Sværd sig umulig udføre1). E t Læ s S a n d 2), på
hvilket Delinkventen måtte »sidde«, medens han »justi-
ficeredes«, var tilstrækkeligt8). Delinkventen har altså
’) Holberg har, som det vil erindres, tilsigtet en komisk Virkning
ved i 1. Bogs 3. Sang af »Peder Pårs« at lade Dommen over Kokken
Niels Johansen lyde på Henrettelse m ed S væ rd på en B lo k :
Så har vi Præsident og Rådmænd samme Kok
Fra Livet dömt, og skal hans Hoved på en Blok
Afhugges med et S v æ r d ...................................
Tegneren, som illustrerede den fürste fuldstændige Udgave af
Peder Pårs (af 1720, den såkaldte tredje Edition), respekterede dog
ikke Holbergs Indfald, men fremstillede i sin ovenfor reproducerede
Tegning Henrettelsesoptrinet på sædvanlig Måde: Niels Johansen ligger
på Knæ med tilbundne Öjne og Profossen står bag ham med hævet
Sværd, færdig til at hugge til. — Ikke desto mindre kan man i Nu
tiden i populære Skrifter træffe på Henrettelser med Sværd på en
Blok. Hos Liisberg: København i gamle Dage S. 249 fortælles om
Dina Vinhovers Henrettelse: » B lo k k e n var som sædvanlig stillet
op imellem Børsrampen og Slottet«, hvorpå det berettes, at »Bøddelen
huggede Hovedet af hende under Svendens Arm«. Hvorledes dette
lader sig göre på en Blok, er ikke godt at forstå. Dr. O. Sperling
(Selvbiografi, Kbh. 1885 S. 166), som fortæller dette sidste Træk, frem
hæver da også, at Dina måtte knæle ned og skulde bolde Hovedet
op, hvad bestem t forudsætter, at hun blev rettet med^Sværd på
sædvanlig Måde. Det er herefter ikke at undres over, at selv »re
alistiske« Romanforfattere følge tankeløst efter i dette Spor. I sin
Bog »Jens Hvas, en Levnedsskildring fra Reformationstiden« giver
Carl Ewald følgende Skildring af Skipper Elements Endeligt: »Saa
lagde han sig ned med Hovedet på Blokken. Mestermandens Sværd
susede og sang og Hovedet rullede i Gruset«, og om Jens Hvas: »Saa
lagde han sit Hoved på Blokken og Mestermandens Hug faldt« [altså
med Sværdet!!]. Det er desuden aldeles utænkeligt, at man på den
Tid kunde falde på at slagte en Adelsmand på en Blok ligesom et Dyr.
2) Når det derfor i en Afhandling af cand. theol. & mag. Niels
Hansen om Henrik VIII af England og Anne Boleyn i Gads Danske
Magasin 1906—7 S. 875 hedder: »Så susede det tveæggede, brede
Sværd gennem Luften og Annes lille fine Hoved rullede hen ad
Jorden i S a v sm u le t« , turde dette »Savsmul« være indløbet her fra
moderne Skik og Brug.
8) 1625 2. Novbr. rettedes dog en Slagtersvend, som havde dræbt
en af Kongens Skippere med en Kniv, uden at der føres Sand til
Retterstedet, se ndfr. S. 580.