573 / 650
Livet i København.
567
tiden. »Harmonien«, »Det forenede borgerlige Selskab«,
»Det venskabelige Selskab«, »Enighedsselskabet«, »Clio«,
»Den bestandige borgerlige Forening« var andre Klubber,
der dog stod nærmere ved at være Selskaber i moderne
Forstand. — Læseselskabet »Atbenæum«, stiftet 1824 (og
opretholdt Aarhundredet ud), var med sit Bibliotek
og sine fremmede Tidsskrifter af en hel anden, mere
litterær Karakter. I Klubberne blev der mest holdt Liv
ved den Anledning, de gav, til større Selskabeligheder,
saasom Sammenkomster paa Kongens Fødselsdag, hvad
der omtrent ophørte med Frederik den Sjettes Død, og
desuden Klubballer, Maskerader og privat Komedie.
Især denne sidste dyrkedes flittigt, et bekendt Privat
teater var det Borupske, der til sidst havde Lokale i
»Vildmanden« paa Østergade, der hvor Industriforenin
gen havde sit første Hjem, og hvor Salonen »Tlialia«
blev oprettet efter 1857. Men ogsaa dette tabte sig i
Løbet af Trediverne. Æstetikken maatte vige for Poli
tikken, og da Byen først havde faaet Kasino og Folke
teatret, var enhver Trang til tiere Skuespil, end det
kongelige Teater kunde yde, afhjulpen. Teatret i Kan
nikestræde, der var den sidste af disse halvprivate Scener,
forsvandt saaledes kort før 1857.
Ligesom Kongen
understøttede Skuespilkunsten, understøttede han ogsaa
Musikken, men uden nogen dybtfølt Begejstring, nærmest
fordi de var Dannelsesmidler for Folket. Musikken var
vel privat i høj Pris, men Landets afsides Beliggenhed
gjorde, at fremmede Virtuoser kun sparsomt besøgte
Byen — saadanne Besøg som Md. Catalanis i 1827 og
Jenny Linds under Kristian den Ottende gjorde da
ogsaa Epoke. »Foreningen til Musikkens Udbredelse«,
stiftet af Mægler Gerson ved Begyndelsen af dette Tids
rum, var Forløber for »Musikforeningen«, som under
Gades Ledelse blev et Midtpunkt for Byens Musikliv.
M a s k e r a d e r n e , som i nogen Tid havde tab t Ter-