571 / 650
Livet i København.
565
forbedret, saa at Fødderne ikke mere skulde sammen
presses af Remmene, for at Skøjterne kunde sidde fast.
Derved blev ogsaa Damernes Deltagelse i denne sunde
Bevægelse muliggjort; men i 1857 var der endnu ikke
Tale herom.
F a s t e l a v n s l ø j e r n e var mere offentlige og støjende
end senere hen, og da alle Haandværkere og Skoledrenge
havde Frispas paa denne Dag, var Gaderne temmelig
usikre: Jydepotter itusloges, Pistoler affyredes, der ka
stedes med Snebold osv. En forunderlig, ikke meget
prisværdig Skik, der kom i Brug i Trediverne og holdt
sig hele Tidsrummet igennem, var den at kaste Srnaa-
mønt fra Børstrappen i Grams blandt de fattige Drenge,
der samlede sig nedenfor den og sloges om Skillingerne.
Julestuer og Julelege gik efterhaanden af Brug, og J u l e
træ e r , som ved Aarhundredets Begyndelse næsten ikke
kendtes, tilrev sig efterhaanden Eneherredømmet.
Da T iv o li 1843 blev aabnet, fik København et
beundringsværdigt Forlystelsessted om Sommeren, og
det en »Institution«, som i Aarene 1848—50 mægtigt
bidrog til at sammensmelte Folkeklasserne. De fik her
Musik, Pantomimer, Beriderforestillinger, Vauxhall og
Fyrværkeri for en billig Betaling, og det skal med Styrke
fremhæves, at Lystigheden her stedse har bevaret en
Sømmelighed, hvoraf de vekslende Bestyrelser og det
vekslende Publikum med rette kan være stolte. Før
den Tid var der kun Musik og dens Tilbehør, tillige
med kulørte Lamper, paa »Rosenlund« og »Alleenberg«
(hvorom Overskous »Capriciosa« minder), nogle Menage
rier paa Vesterbro, nogle Taskenspillerkunster, som fore
vistes paa Vesterbros Teater, der byggedes i 1834, og
enkelte Selskaber af tilrejsende Musikanter, der lod sig
høre paa »Enighedsværn«. De Koncerter, der blev givne
her, gav rimeligvis Georg Carstensen Ideen til Tivoli, en
Idé, som han først prøvede ved en Fest i Kongens Have,