568 / 650
562
Livet i København.
blot blev benyttede til Savskæring og Brændehugning i
stor Udstrækning, men i ældre Tider endogsaa til Op
stilling af Sengelad — mest paa Steder som Hauser-
pladsen, ved Volden, paa Vandkunsten — og til Ren
gøring af Kar eller Tønder ved Rendestenene. Som en
sidste Rest af denne Brug af Gaderne kunde man endnu
efter 1850 enkelte Steder se en Kobbersmed, Hjulmager
eller Bødker fuldføre ude paa Gaden et stort Stykke
Arbejde, hvortil der udkrævedes megen Plads, foruden
at Brændehugning vedblev. Man spadserede i Bredgade
og især i Rosenborg Have, af hvis gamle franske Stil
de smukke Alleer: Kavalérgangen og Damegangen er
Rester; i Kirsebærgangene under Volden, hvor Skild-
vagter patrouillerede, naar Kirsebærrene var modne —
disse tilhørte Kommandanten —, og hvortil man maatte
løse Tegn; paa Voldene, hvor man dog ikke maatte
bestige Brystværnene1) og det først var efter 1848, at
der blev anlagt Gangsti oppe paa disse; og endelig ude
ved Søerne, hvor »Kærlighedsstien« ved St. Jørgens Sø
dog først i 1827 blev fortsat videre forbi Peblingesø og
et Par Aar efter forbi Sortedamssø, og Dosseringerne
først aabnedes for Publikum , efter at Demarkationslinjen
var flyttet: ved Peblingesø 1851, ved Sortedamssø 1853
og ved St. Jørgens Sø 1855, og Bebyggelsen af de uden
bys Grunde krævede denne Forbindelse.
Det mest
yndede Sted var Frederiksberg Have, der ogsaa frembød
den Fordel, at man her kunde høre Taffelmusik fra
Slottet og i det grønne ved simple Borde spise, hvad
man havde bragt med sig i en Kurv. Alle Beretninger
fra den Tid fremhæver, hvilken stor Part denne Have
havde i Byens Fysiognomi som Yndlingsoplioldsstedet
*) »Politivennen« for 1811 foreslog allerede dengang dette For
bud afskaffet, og tilmed at Kirsebærgangene skulde være aabne for
Publikum.