Livet i København.
557
man paa Opvakthed, Snarraadighed, lidt Fiffighed og
overhovedet paa Modenhed til at gaa Livets Prøvelser
igennem og staa Manden ved Siden som en virksom
Medhjælp, bliver Pigen fra 1857 at foretrække. I den
første Tid var Ro, Sindighed, lidt Træghed, Sløvhed,
Bornerthed, men ogsaa taalmodig Pligtopfyldelse i en
lang Aarrække og nøjsom Glæde over Livet og Tilfreds
hed med sine Kaar det ejendommelige for Manden; i
den senere Tid blev det Virksomhed, Uro, Opvakthed,
Driftighed, men ogsaa ofte Mangel paa Soliditet i Grund
sætninger og Pligtopfyldelse. Skridt for Skridt blev
denne Forandring forberedt ved Børneopdragelsen, i
hvilken det faderlige Hjems Myndighed opgav at udøve
en stedse agtpaagivende Kontrol, som lidt for meget
havde hindret, at de unge Kræfter udviklede sig paa
egen Haand. Men var dette end ikke at beklage, havde
det dog været ønskeligt, om man i højere Grad, end
det skete, havde holdt Børnene fjernede fra en Sel
skabelighed og Adspredelser, i hvilke de efterhaanden
kom til at tage for stor Del. Ogsaa hvad selve Aands
udviklingens Opdragelse angaar, viste der sig en Fo r
skel. I ældre Tid var Fremskridtene hos den unge
langsommere, men mere solide, senere blev de hurtigere,
mere glimrende, men mindre solide. Man kan over
hovedet maaske sige, at den ældre Tid frembragte flere
Karakterer, muligvis lidt bornerte, og at den nyere Tid
frembragte flere Intelligenser, muligvis lidt karakterløse.
I én Retning bærer dog den nyere Tid Prisen: at have
et sikkert Levebrød, at komme ind i en Embedskarriere
og, naar man var Kandidat eller Løjtnant, at se en
Handlende, en Fab rikan t eller en Haandværker over
Hovedet fik ikke den Vægt som i gamle Dage, og ved
den Blanding af Klasserne, som fandt Sted efter 1848,
blev mange og gode Kræfter tilførte de sidstes Rækker.
Medens København ved Aarene efter 1807 frembød