566 / 650
o60
Livet i København.
lig i deres nye Dragt end senere, da Konfirmanderne,
for at more sig en enkelt Fridag, før de sattes i Lære,
sværmede ud paa Alleenberg, 6 i en Droske, med Cigar
i Munden, efter først at have været oppe paa Runde-
taarn. I den ældre Tid søgte de ogsaa ud paa Kom
mers, men da var det til Rabeshave paa Kristianshavn,
hvor der var Gynger, Keglebane o. 1. At skrive Vers i
Avisen til Bryllupper og Konfirmationer var især al
mindeligt i den æstetiske Tid. B e g r a v e ls e r n e var
meget mere omstændelige og bekostelige i den ældre
Tid, end de senere blev, de foregik dengang altid fra
Hjemmet. Liget blev da flere Dage i Huset, hvor det
store Ligfølge, som til Dels mødte efter Indbydelse,
samlede sig i de vedtagne Sørgekapper og blev beværtet
med Vin og Kage. Det var først efter 1840, at dette
tabte sig. Saa kom ogsaa Afbenyttelsen af Ligkapeller
i Brug. Samtidig blev Ceremonierne simplificerede, og
man gik efterhaanden saa vidt, at man mødte til Talen
i Kirken i almindelig Hverdagsdragt.
Den gennemgaaende større Frihed, der indtraadte i
alle Forhold, viste sig ogsaa i P a a k l æ dn in g en , der
blev mere naturlig, om end Moden altid fandt paa Fo r
underligheder. Haarpiske var forsvundne ved Aarhun-
dredets Begyndelse, og lange Benklæder og korte Støvler
kom i Brug. Det varede længe, inden det blev alm inde
ligt at gaa med Skæg, og det er bekendt, hvilke om
hyggelige Bestemmelser der blev trufne for at angive
den Maade, hvorpaa det kunde være de militære tilladt
at bære deres Haar og Skæg. Det var et Tegn paa
Dannelse og Æ rbarhed især for den simplere Klasse at
være glatraget — det er derfor ogsaa karakteristisk,
at da de holstenske Afsendinge, der kom til København
i Martsdagene 1848, førtes til deres Logis af Studenter
for at undgaa Pøbelskandaler, og Frederik Barfod, be
kendt for sit store Skæg, havde under Armen en klejn