569 / 650
Livet i København.
563
for den ejegode Konge, — vi henviser til den rige
Memoirelitteratur.
De læ n g e re U d f lu g te r gjaldt Skoven d. v. s.
Dyrehaven. Strandvejen var næsten ufarbar, og det var
ikke let for et Par Heste at trække den holstenske
Kurvevogn med et helt Selskab derud. Men var man
først derude, indaandede man en Friskhed og glædede
sig ved en Naturlighed, der seilere blev ikke saa lidt
forringet. Da man begyndte at makadamisere Strand
vejen og vande den, inde i Fyrretyverne, blev det lettere
at naa derud, og da kom de firsædede Kildevogne og
senere Char-à-banc’erne i Brug. Anlæget af Klampen-
borg Badeanstalt, af Lyststederne paa Strandvejen og til
sidst af Jærnbanen forandrede Besøgenes Natur, de blev
nu hyppigere, men til Gengæld kortere. Før 1840 var
der saa at sige kun Tale om at tilbringe en hel Dag i
Skoven, efter 1848 var det almindeligste at ofre en Efter
middag dertil, og efter Jæ rnbanens Anlæg afgøres Be
søgene i et Par Timer. Dyrehavsbakkens Tillokkelser
tabte sig meget. Under Krigen i Aarhundredets Begyn
delse bemærkede Aviserne med Sorg, hvor ringe Besøget
var (1810 var det daarligste Aar), og af Oehlenschlagers
»St. Hans Aftenspil« og Heibergs »Recensenten og Dyret«
kan man se, hvilken stor Rolle den spillede indtil 1840
à 1845 — Frederik den Sjette ansaa det da ogsaa for
sin Pligt én Gang aarlig at vise sig derude. Men efter
disse Aar sank den ned til kun at tiltrække det lavere
Publikum. Anlæget af Tivoli bidrog sikkert meget her
til. Charlottenlund havde den Fordel, at man lettere
kunde naa derud til Fods, og denne smukke Skov har
da altid været et yndet Valfartssted, men altid lige plettet
ved Sangerindernes Præstationer. Længere Ture blev
først almindelige, da Dampskibsfarten og Jærnbane-
kørselen medførte, at de kunde gøres uden stor Op
ofrelse af Tid og Penge; men disse Transportmidler