564
Livet i København.
har da igen bidraget til at formindske den ældre Tids
interessante Fodture og forringe Antallet af Selvejer-
Køretøjer — begge liavde de givet Turene en Frihed,
der nu er forsvunden, idet de foreskrevne Ruter med
foreskrevne Holdesteder forud angiver de Steder, der
skal besøges.
I den kolde Aarstid var K an e f a r t e r n e den al
mindeligste Fornøjelse. Vintrene var hverken længere
eller strængere 1810—20 end 1850—601), men Sneen fik
Lov til at ligge længer paa Gaden, og ikke sjældent
kunde der være en 6 Ugers Kaneføre. Dette blev da
benyttet med Liv og Lystighed, ved Hjælp af de mange
Selvejerkaner kunde der let arrangeres store Farter til
Dyrehaven eller Bellevue af de da bestaaende Klubber
eller Selskaber, f. Eks. »det forenede borgerlige Selskab«,
hvor Kappestriden i Udstyrelsen, Munterheden og Til
skuernes Mængde bidrog til at gøre Udflugterne til bele
Fester. Turene var til Tider tilmed ordnede saaledes,
at de endte med Fakkellys om Aftenen. Kørte den
kongelige Familie med skarlagenklædte Forridere,
Kuske og Lakajer i Kane gennem Byen, var det en hel
Folkefest, ligesom Folk med en Iver, der senere tabte
sig, stirrede efter udmarcherende Tropper, Livjægere
og Studenter eller mødte til Revuer — Midlerne til
Adspredelse var jo dengang færre. Efterhaanden aftog
de store Kanefarter, men endnu i lang Tid var Kane
kørsel rund t om »Hesten« paa Kongens Nytorv, for 8
Skilling eller mere efter Omgangenes Antal, en alminde
lig Fornøjelse — ogsaa for Gadedrengene, der næsten
ustraffet kunde kaste med Snebold efter Kanerne. Skøjte
løb var i hele dette Tidsrum ikke almindeligt. Det blev
det først, efter at Skøjternes Konstruktion var bleven
:) Dette fremgaar klart af Postvæsenets Beretninger om Istrans
porterne. Det strængeste Aar var 1838 med 89 Dages Istransport,
men 1855 havde 75; 1833, 34, 52, 54 osv. havde ingen saadan.