561 / 650
Livet i København.
555
rigtignok ogsaa paa Grund af Befolkningens Tæthed
har maattet give Afkald paa den større Plads med
»Sal«, større Gaardsrum og maaske Have, som i den
ældre Tid ikke saa sjælden fandtes i København (saa-
ledes festligholdt Jøderne dengang »Løvsalenes Højtid«
næsten altid i virkelige Løvsale i Haven eller Gaarden).
Kakkelovnene var ikke smukke og ikke beregnede paa
Kul, Komfurer kom først i Brug helt ind i Trediverne,
Bageovne eller Stegeovne fandtes kun til Dels, og man
hjalp sig med Ildgryder, en »Stegeso« (aflang Gryde)
eller i et enkelt Herskabskøkken med Spid. Vand
forsyning i Husene var der ikke Tale om, man maatte
derfor altid have en fyldt Vandtønde i Køkkenet, hvor
til Vandet maatte opbæres. Men Pigekammeret var stort
og godt, ligesom Kældere, Tørrelofter, Pulterkamre,
Fadebure og overhovedet alle Udenomsbekvemmelig
heder.
Dette var ogsaa en Nødvendighed, da Husmoderen
forrettede mangt et Arbejde i sit Hjem, som senere ud
førtes i Byen. Ikke at tale om Vask, Strygning eller
Syltning, saa var der Slagtning, Nedsaltning, Kagebag
ning og mangfoldig Husgerning, der foretoges ved 1830,
men ikke ved 1857, f. Eks. at rense Fjer, omstoppe
Madrasser, Puder og Dyner, sy Børnetøj af Faders og
Moders Klæder osv. Landets og Byens Tilstand maatte
indvirke paa Huslivet.
Fra den Tid, Sedlerne omtrent havde opnaaet pari
Kurs (i Handel og Vandel ved 1830), begyndte Landet
at rejse sig, og Fremgangen blev betydelig, fordi ikke
alene dets Produkter forbedredes, men mange af de
Varer, der indførtes, især Manufaktur- og Fabrikvarer,
faldt i Pris. Men en Liste over Datidens Priser viser,
hvor mange Fordringer der endnu i 35 stilledes til
Husholdningen, og hvorledes den derved indøvede Spar
sommelighed og Nøjsomhed overmaade gavnligt vedblev
37*