559 / 650
Livet i København.
553
imellem Aar og Dag tog en Gevinst ind, der forslog saa
meget mere, som denne Stand hovedsagelig blev rekru t
teret af Bønderkarle, der havde aftjent deres Værnepligt
og kunde opdrive saa meget, at de kunde begynde en
Handel. Haandværkerne var ikke meget væ rd1). Bundne
al Lavsvæsenet var de gennemsnitlig uefterrettelige, lang
somme, dovne og benyttede sjælden deres Fortjeneste
til at arbejde sig frem med, men hyppigere til at øde
op paa Herbergerne. Disse Klasser skulde sandelig ikke
danne Kærnen til en god og kraftig B o r g e r s t a n d , og
mest iøjnefaldende var det ved den Parodi paa et Krigs
væsen, som de afgav under Borgervæbningens Øvelser.
Ethvert Begreb om militær Orden og Disciplin manglede
her. Officersposlerne var vel søgte, fordi en »Madam«
derved kunde opnaa Titel af »Frue«, men Underofficers
posterne var “det ikke, og i de meniges Rækker var der
mangen en Mand, som var de befalendes Overmand
efter den eneste Maalestok, han anlagde, et solidt Ud
komme. Kommer nu hertil, at Kone og Børn skulde
med ud paa Fælleden, at Ekviperingen var halvt af-
jasket, og at en grinende Flok Gadedrenge ledsagede
de udmarcherende Afdelinger, vil man kunne forstaa, at
Øvelserne nærmest var militær Leg. Især under Hvile
tiden, naar de laa lejrede i Græsset om deres Madkurve
og Flaskefoder, morede de sig udmærket ved i al
Uskyldighed at le ad den evindelige Gentagelse uden
Aand af de samme Øvelser og den samme Manøvre
hvert Aar, naar Kongen med dragen Sabel i Spidsen
for dem stormede »Vibenshus«, og sang til Melodien
af »God save tlie king«:
') Se Artiklen »Nyeste Skilderi af København« 1811 900—901,
hvori Haandværlcernes ringe Arbejdslyst tilskrives Lavsvæsenets Ind
flydelse.