560 / 650
554
Livet i København.
Kongen er Folkets Ven,
Folket er hans igen,
saa er de kvit.
Borgeren ved sit Krus
tar sig en lille Rus,
Kongen tar V ibenshus —
hver fa ar da sit.
Men naar saa virkelig Revuen fandt Sted, og Kongen
mødte med hele sin Adjudantstab, strammede de sig op
og følte sig løftede ved selv at være Deltagere i det
militære Skuespil. Den gode Kong Frederik den Sjette,
der saa Troskaben tyse i deres Øjne og hørte Kærlig
heden til sig i deres Hurraraab, takkede dem da for
den Flid og Umag, de havde gjort sig, og saa m ar
cherede de hjem igen, glade og stolte over deres Bidrag
til Statens Frelse, Livjægerne, der dannede et Slags
Elitekorps og havde Mindet om Udfaldet i Classens
Have 1807, holdt sig bedst og var halvt militærisk, der
imod var Studenterkorpset kun en Genstand for de unge
Studenters Vittigheder. — Men med 1848, da Borgerne
frivilligt overtog Vagttjenesten i København, kom der
en anden Aand i Væbningens Rækker, og da den al
mindelige Værnepligt knyttede Baandet mellem dem og
Hæren fastere, og de mange frivillige fra Krigen vendte
tilbage til deres civile Bestillinger, vandt den i indre
Værd og overgik langt Borgervæbningen fra Frederik
den Sjettes Dage.
I d e t h u s lig e L iv var denne Tid, netop fordi Livet
var bundet i Vedtægters stramme og ubevægelige Fo r
mer, skarpt udpræget. Lejlighederne var mere indrettede
paa at spare og knibe sig ind til Hverdagsbrug og at
stadse op med en Selskabssal ved enkelte festlige Lej
ligheder end paa at have det hyggeligt og bekvemt i
Familielivet. Derfor tilhører Korridorer, Entreer, Klo
setter, Verandaer, Spisestuer den nyere T id , som da