VII. Livsstraffene og deres Fuldbyrdelse.
577
H e n r e tt e l s e i G a lge anvendtes u d e lu k k e n d e på
M a n d s p e r s o n e r , som havde begåt T y v e r i, formentlig
kun grovt Tyveri. Når derfor Frdg. 1636 14. Maj § 2
forbyder at anvende Galge for forste Gang begåt Tyveri
eller for flere Gange begåt Småtyveri og i det Sted giver
Anvisning på at domme til Arbejde i Jæ rn , beror Be
stemmelsen sikkert på københavnsk Retsbrug, og af Tabel
II og III ovenfor S. 370—75 fremgår, at Galgen i mange
År ikke blev anvendt for Tyverier i København, skont
disses Antal på ingen Måde formindskedes. Som en
Mærkelighed ved de idomte Tyveristraffe må fremhæves,
at det efter Forordningens Udstedelse end ikke, hvad man
efter Gårdsretten 1562 § 11 skulde tro, betragtedes som
skærpende Omstændighed, at Tyveriet var begåti Kongens
Gård. Medens Gårdsretten 1562 satte Galgen som Straf
for at stjæle til en Værdi af en Mark danske og en
Soldat, som 1630 havde stjålet en Sølvkande fra Kongen
og i øvrigt kun havde gjort sig skyldig i noget Klammeri
med Vagten, uden videre kom i Galgen, slap Johan
Hordson, som 1638 havde stjålet en Fustage af Kongens
Penge, med at komme på Ho lm en1). Lavrids Andersen,
som i 1649—50 sad 6 Dage i Byens Kælder for at have
stjålet en Keddel i kgl. Majestæts Køkken og solgt den, fik
sin Forseelse eftergivet af Køkkenskriveren. En Karl, som
1650 stjal en Dug på Slottet, sad nogen Tid i det blå
Tårn, kom så i Byens Kælder i 3 Dage, indtil han i 3
Dage havde ståt i Halsjærnet i Henhold til Borgemester
og Råds Dom, hvorpå han blev udvist af Byen. S. Å.
domtes en Pige fra Slottet ved Navn Gertrud Nielsdatter,
som stjal en Sølvtallerken med den kongelige Krone fra
Sølvpopen, kun til Kagstrygning, hvilken Straf Kongen
formildede til 3 Dages Halsjærn, hvorpå hun blev ud
vist af Byen. Bente Pedersdatter, som tilforhandlede
’) Se ovfr. S. 362—63.