582 / 650
576
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
ingenlunde enestående. I Året 1631 den 13. December
blev ligeledes »en liden Dreng«, som med en Kniv havde
stukket en liden Pige til Døde, henrettet i Ø lstykke1).
Mærkelig nok havde man 1652 i Kancelliet fåt Betænke
ligheder ved at tiltale Born til Livsstraf, og i nævnte
År pålagde Kongen ved et Missive af 2. April »de Hoj-
lærde« eller Universitetets Rektor og Professorer at af
give deres Censur om, hvorvidt et Skolebarn i Sorø,
som havde begåt Drab på et andet Skolebarn, igen
burde lide på Livet eller ikke. Universitetet undslog sig
i Svar af 5. April for at afgive nogen Erklæring i Sagen
under Påberåbelse af, at Sagen ikke ved lovlig Proces
var udført til det yderste, og at dette i Universitets
fundatsen var stillet som Betingelse for, at de skulde
afgive Betænkning i Samvittighedssager. Når Sagen var
udført endelig ved Landsens Lov, og Kongen da ønskede
nogen Oplysning af Guds Ord, skulde de af yderste
Ævne findes villige2). Videre om Sagen er ikke funden.
Med Hensyn til de nys anførte Forbrydelser må af
Love fra de her omhandlede År særlig nævnes Frdg.
1635 31. Marts (No. 518) § 3 om Letfærdighed med
Barnefødsel, som bestemte, at den Kvinde, som om
gås i Dølgsmål med sin Barnefødsel, skal, hvis Barnet
ikke findes eller påskydes at være dødfødt, agtes som
om hun havde ombragt sit Foster med Vilje. Af den
ovenfor S. 372—5 meddelte Tabel kan det dog ikke ses,
at den nævnte Forordning ha r medført nogen særlig Ind
flydelse i Retning af at foranledige flere Henrettelser, og
en Menneskealder senere klager Anders Hjorring i sine
Optegnelser fra 1668 endnu over de mange Barnelig,
som stadig bleve fundne i Brondene i København.
!) Københavns Læns Regnskab 1631—32.
2) Sæll. Tegn. 32, 302, Konsistoriets Kopibog 1652 jfr. Matzen:
Københavns Universitets Retshistorie 1, 223.