68
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
hans Livsstilling var bleven en helt anden, og at der
var blevet en Læge mindre og en Arkitekt mere. I 1772
holdt han Forelæsninger ved Akademiet over Arkitektur
og Perspektiv. Han gav sig ogsaa af med Tegning og
med at stikke i Kobber. For Rottbøll tegnede han P lan
ter; til Danske Atlas leverede han flere P rospekter1); han
tegnede Vignetten (stukket af Haas) til Bastholms Bog
»De fire Evangelisters Efterretninger om Christo«, 1786;
til sine anatomiske Afhandlinger gjorde han flere Teg
ninger og stak dem selv i Kobber.
Klingberg siger, at Bang som ung for Bygmestrene
forfattede Udkast til adskillige store og mindre Bygnin
ger. Hvad det er for Bygmestre og Bygninger, ved jeg
ikke. Det var i alt Fald først i sine sidste Leveaar, at
han tog Affære som udøvende Arkitekt og leverede Teg
ninger til offentlige Bygninger. G r a v e r b o lig e n blev
dog, saa vidt jeg ved, den eneste, der kom til Udførelse.
Det er den, hvis Historie jeg nu skal fortælle.
Efter flere Forhandlinger mellem Kancelliet og Ma
gistraten — blandt andet findes der en Skrivelse fra Ma
gistraten af 6. Maj 1805 om det nye Anlæg paa Ivirke-
gaarden efter Forslag af Professor, Stadskonduktør J. H.
Rawert — indgav Jens Bang og Gartner, Slotsforvalter
paa Frederiksberg M. F. Voigt 20. Sept. 1805 paa Opfor
dring af Kancelliet et Forslag til Anlæg og Beplantning
samt Opførelsen af en Graverbolig, der tillige indeholdt
Ligstue, paa den ny indlemmede Del af Kirkegaarden.
Forslaget er ledsaget af Oplysninger og Anmærkninger
samt to Tegninger til Bygningen (Originalen til Forslaget
x) Jeg har i Danske Atlas fundet 10 Prospekter signerede med
Bangs Navn, nemiig Frederikspladsen og Frederiks Kirke i Kjøben-
havn (Bd. II), Gaunø, Maribo, Sakskjøbing og Stubbekjøbing (III),
Grenaa (IV), Dronninglund (V,
1
), Lemvig og Holstebro (V,
2
). Der er
dog en Mængde Prospekter, som slet ikke er signerede, saa Bang kan
godt have adskillig flere paa sin Samvittighed.