72 / 650
66
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
at jeg havde foretaget Undersøgelserne. Disse liar dog,
som jeg liaaber, bragt noget nyt frem, som kan paa
regne Interesse.
At man som Graverboligens Bygmester har gættet
paa Meyn, der døde 1808, samme Aar som Bang, er
ganske naturligt, da han som Stadsbygmester (fra 1789)
havde med de fleste offentlige Byggeforetagender i Kjø-
benhavn paa den Tid at gøre, og navnlig i 1805 opførte
han Muren ved den ny indlemmede Del af Kirkegaar-
den langs Nørrebrogade og den store Gitterport ud til
Nørrebros Runddel (Magistratens Kopibøger i Raadslue-
arkivet).
Hvad der først gjorde mig opmærksom paa, at det
vistnok ikke var Meyn, hvem Tegningen til Bygningen
skyldtes, var en til mig refereret Ytring af E tatsraad Abra-
hams, at ingen anerkendt, praktisk Arkitekt kunde have
lagt Navn til den, blandt andet fordi Afstanden mellem
Søjlerne i Portalen var saa ringe, at en Ligkiste næppe
kunde klemmes ind gennem dem (Bygningen var, som
det vil ses af det efterfølgende, fra Begyndelsen bestemt
baade til Graverbolig og Ligstue). Da jeg saa gennem
samme Kilde fik en Henvisning til Kollegialtidende af
1805 (S. 679), hvor det af Kancelliet approberede Forslag
til Anlægget af den ny indlemmede Del af Kirkegaarden
med Tegningerne til Bygningen staar omtalt som forfattet
af Borgmester Jens Bang og Slotsforvalter Voigt, var jeg
straks paa det rene med, at jeg her havde fat i Manden.
Bang var nemlig ikke alene Læge, men ogsaa et
godt Stykke af en Arkitekt og paa mange Maader knyt
tet til Kunstakademiet. Som ung Mediciner kastede han
sig særlig over Anatomi og foretog Dissektioner for Pro
fessor Chr. Friis Rottbøll og Professor ved Kunstakade
miet Clir. Joh. Berger; 1770 blev han Prosektor ved Uni
versitetet; allerede 1764 holdt han efter Indstilling af