62
Fra 1807.
Drewsens Datter Ophelia, der var født 1801, bevarede endnu i
sin Alderdom Indtrykket af hvad hun som 6 Aars Barn havde set og
hørt, og hendes Datter har i 1872 nedskrevet, hvad hun har fortalt
hende derom. Det efterfølgende er et Brudstykke heraf.
Da Bombardementet var endt, forlod Familien Drew-
sen sit Tilflugtssted paa Amager og begav sig til Strand
møllen. Paa Østerbro maatte de overfor Sortedamssøen
svinge ind i Nachtigalls Gaard og atter ud af Tuteins
Port, fordi Broen var spærret af et engelsk Batteri, op
ført af Sandsække. Et lignende maa de have truffet paa
ved Svanemøllen. Ankomne til Strandmøllen havde de
det uvante Syn af tre Officerer i engelsk Uniform sid
dende om Bordet i Dagligstuen. De blev imidlertid snart
bekendt med dem, og de to af dem vandt ved deres
Elskværdighed saaledes Familiens Godhed, at det kun
v a rm ed Sorg de sagde dem Farvel, da et skotsk Troppe
korps afløste det engelske.
Foruden de tre Officerer var 128 Mand indkvarte
rede paa Strandmøllen. De sørgede selv for deres Fo r
plejning, men at skaffe dem Plads var vanskeligt nok.
At de strenge Jagtlove ikke blev agtede af de fremmede
Soldater falder af sig selv, og min Moder har omtalt
hvorledes hun saa dem stege et helt Dyr, som de havde
skudt i Dyrehaven, og som de hængte paa Grenene af
et Træ, hvorunder et flammende Baal var tændt. Værre
var det at de skød de to vilde Svaner, der byggede i
Aaen. Denne Begivenhed maa have rygtet sig i Svaner
nes Samfund, thi der hengik over 50 Aar før noget Svane
par atter vovede at bygge Rede i Aaen.
Paa Eremitagesletten var min Moder Vidne til en
Revue over de engelske Tropper. For hendes barnlige
Øjne var det en umaadelig Masse af Rødkjoler der her
manøvrerede, og hele Sletten syntes bedækket af dem.
Af de tre Officerer, som var indkvarterede paa Strand
møllen, var den ældste en Hannoveraner. Han var Kap
tajn og hed Langreder. Det var en høj temmelig blond