60
Fra 1807.
Caracterer, noget usigeligt tillokkende i at lege med Livet,
i den exalterede Tilstand, hvori Krigen hensætter Man
den, naar ei Frygt for Død eller Saar plager ham , og
naar han erindrer at det er for Fødelandet han kiem-
per, bliver et saadant Menneskes T ilstand , i sandhed
poetisk. Ikke heller kunde jeg bare mig for at tage Deel
i de smaa Skiærmysler, som ikke saa sielden da fandt
Sted her i Sundet. Blandt andre Steder var jeg en Dag
nærværende ved et Forsøg, som en engelsk Brig giorde
paa at gientage 3 Skibe, som vore Kapere om Natten
havde hentet ud af en Convoi. Disse Skibe løbe paa
Grund under Smistrup, eller rettere sagt ankrede Landet
saa nær muligt, og Englænderne satte da Barkasser ud
for at besætte dem. Dansk Infanterie og tilsidst Artil-
lerie kom da ned til Kysten, og jeg kom da ogsaa med
en svær Bibel, der skiød ypperlig og førte en urimelig
stor Kugle. Militairet kiendte mig, og jeg var altid vel
modtaget. I Smistrup boede da Digteren Thomas Tliaa-
rup, just uden for hvis Huus og Have, et af Skibene
havde ankret. Da den engelske Brig nærmede sig Lan
det stærkt, og at det var at forudsee, at en Canonade
vilde finde Sted, var han just ved at forlade Hiemmet
som jeg kom. Da han saa mig væbnet og jeg sagde
ham, at jeg agtede at sende Englænderne et Par Kugler,
om de ei dreiede af, saa spurgte han mig, og jeg vil ei
sige uden Grund: Hvad siger Deres Kone til disse Bid-
derstreger? Men jeg svarede ham med et Fragment af
et af hans egne Digte
O! lader Europa erkiende,
At Ingen sig holder til Kampen for god,
Men hver til at fly for sin Fiende!
Men Barkasserne kom ikke rigtigt paa Skud og da
Lieutenant Evald, der commenderede Artilleriet, ramte
en af Barkasserne, saa dreiede de af, og fik ikke vore
Skibe. Jeg havde ellers nær betalt denne Tour dyrt nok,
thi en af de Kanonkugler der kom i Land, slog saa nær