62 / 650
56
Fra 1807.
ende. Jeg gav Politiemesteren skriftlig Erklæring, der,
kunde jeg see, behagede ham meget. — I min Nød for
at faa en Vogn, til at transportere Senge og Sengeklæder,
faldt denne Forhandling med Politiemester mig ind, og
jeg besluttede at henvende mig til ham, med Bøn
0111
Hielp. Saasnart han hørte hvad jeg ønskede, vinkede
han af en Politiebetient, og sagde ham : Følg med Lieu-
tenanten, tag den første Arbeidsvogn Du møder paa Ga
den, befal Kudsken, at tage Læs paa for Lieutenanten
og at transportere det til Amager. Saadant skete, og
jeg indlogerede min Familie, i det første Huus paa liøire
Haand uden for Bommen, da jeg hændelsesvis, en Nat,
jeg havde Piquetvagten paa Amager, var bleven bekiendt
med dets Eier. — Jeg gik nu til Byen igien, og fik min
Stedmoder og mine Sødskende, ligeledes transporterede,
og disse kom til at boe ved Siden af os.
Om Dagen mellem 2den og 3die Bombardements
nat, havde jeg overvældet af Træthed just kastet mig paa
min Feldseng der stod i mit Telt i Philosopligangen —
thi der stod vor Leier — hvorfra jeg kunde see hen ad
hele dens Længde, da jeg saa en fiern Skildvagt, pludse
lig kaste sig til Jorden. Uden at tøve et Øieblik kastede
jeg mig og ud af min Sæng, ned paa Jorden. I dette
Øieblik passerede en Granat langs ad Philosopligangen,
slog nogle Grene ned, tørnede mod Hiørnehuset af nye
Kongensgade, og i det den dannede en Vinkel, tørnede
den mod Stenbroen, hvorover man fra denne Gade gaaer
ind i Philosopligangen, slog — som endnu kan sees —
et Stykke ud af Broens Side for Neden, og faldt i den
dybe Grøft, hvor den i Vandet slukkedes og snart blev
opdragen. — Jeg kom saaledes ikke til at sove og gik
den 3die Nat, uden mindste Søvn, imøde. At vaage to
Nætter og Dage, gaar endnu an; men i det tredie Døgn
er Søvnen næsten uimodstaaelig. Ogsaa var jeg den
tredie Nat saa udmattet, at naar jeg lænede mig til et