73 / 650
Graverboligen paa Assistens Kirkegaard.
67
Berger Forelæsninger paa Fødselsstiftelsen, og 1768 holdt
han anatomiske Forelæsninger paa Kunstakademiet i
Bergers Fraværelse. Efter at han i 1773 havde under
kastet sig den medicinske Embedseksamen og næste Aar
havde erhvervet sig Doktorgraden, var han i to Aar Læge
ved Næs Jærnværk i Norge, men 1776 vendte han til
bage til Danmark for at overtage Embedet som Læge
ved Sorø Akademi, og fra 1788 var han tillige Distrikts
kirurg for Sorø og Holbæk Amter. I Sorø blev han til
1801, da han udnævntes til Viceborgmester i Kjøbenhavn
og fik Bestyrelsen af Magistratens fjerde Hovedfag, Sund
hedsvæsenet, i hvilken Stilling han virkede til sin Død
25. Februar 1808. I 1788 var han blevet Æresmedlem af
Kunstakademiet, i 1797 Medlem af Videnskabernes Sel
skab; 7. Jun i 1805 blev han efter Weidenhaupts Død ud
nævnt til Professor i Anatomi ved Kunstakademiet, en
Post, som han allerede paa Bergers Anbefaling havde
søgt i 1771, men da var Weidenhaupt blevet foretrukket.
I 1807 valgtes han til Akademiets Kasserer (kgl. Appro
bation af 20. Marts).
Lægevidenskaben var saaledes hans Hovedfag. Men
han var en meget alsidig dannet Mand og havde mange
Interesser, navnlig kunstneriske. Samtidig med at han
som ung drev sine medicinske Studier, lagde han sig
ivrigt efter Bygningskunsten og studerede den ved Aka
demiet underVejledning af Mænd som Jard in den ældre
og yngre og Antlion, saa at han i Løbet af faa Aar er
hvervede sig alle Akademiets Medailler, nemlig Sølv-
medaillen 1760 og 1762, den lille Guldmedaille 1764 (et
Opfostringshus til 400 Hittebørn) og den store Guld
medaille 1765 (et Kornmagasin til Forraad for 3 Aar for
en By saa stor som Kjøbenhavn). I 1770 søgte han for
yderligere at uddanne sig til Arkitekt det Rejsestipen
dium, der var blevet ledigt ved J. G. Bradts Død, men
fik det ikke; havde han faaet det, tyder jo alt paa, at