

F ra B ispebjerg H ospitals medicinske Afdeling C.
(Chef: Overlæge, D r. m ed.
K n. Secher).
FORSØG PAA AT FREMSKYNDE
BLODREGENERATIONEN EFTER HÆMATEMESE
ELLER MELÆNA*)
(Foreløbig Meddelelse).
A f
E. Sckiødt.
I tidligere Arbejder8'10 er det paavist, at Blodregenerationen hos
Patienter med Hæmatemese eller Melæna som Følge af Ulcus ven-
triculi eller Ulcus duodeni foregaar paa en lovbundet Maade, naar
Behandlingen har været ensartet og tilstrækkelig.
Det lovbundne ligger først og fremmest i, at Regenerationens Va
righed er uafhængig a f Blødningens Størrelse, naar man som Maal
for denne tager det laveste Blodlegemetal, der naaes. Blodlegeme
værdierne vil hos de Patienter, der er blødt længst ned, stige hur
tigst og hos alle Patienter stræbe efter at naa samme Punkt i Løbet
af samme Tid (som teoretisk kan formenes at være lig Blodlegemer
nes Levetid11).
Imidlertid har det vist sig, at selv de bedste af de Behandlings
metoder, som vi hidtil har raadet over, ikke giver en Regeneration,
der kan tænkes at svare til, hvad man vilde vente ved Oprethol
delsen af normal Blodlegemeproduktionshastighed8. Det maa derfor
formodes, at der findes en eller anden Hæmning af Produktionen.
En saadan Hæmning kunde foraarsages af Mangel paa eet eller flere
af de Stoffer, som er nødvendige for Bloddannelsen. Vi har derfor
søgt at tilføre saadanne Stoffer.
Experimentelt.
Tekniken og Forsøgsbetingelserne har været de samme som i tid
ligere Meddelelser8'10. Alle Patienter, hos hvem Blødningen skyld
tes Cancer, Cirrhosis hepatis eller Blodsygdomme, er skudt ud. Det
samme gælder saadanne Patienter, som havde en komplicerende L i
delse, f. Ex. Pyelitis eller Phlebitis. Patienter med Achyli er heller
ikke medtagne.
Hæmoglobinprocent og Erythrocyttal er i Begyndelsen undersøgt
daglig (paa Veneblod); senere (efter 8
—10
Dage eller mere),
2
Gange
ugentlig.
Samtlige Patienter har faaet samme Kost: Afdelingens sædvanlige
Ulcuskur, der indeholder megen Vædske og ret meget Protein5, 10, 12.
*) U dført m ed S tø tte af P. Carl Petersens Fond.