frembød Komplikationer, steget betydeligt mere end Kdiitrolpatien-
terne, saa meget, at man endnu
20
Dage efter at Minimalværdien
var naaet, finder Forøgelser paa fra
1
til
2.3
Gange Middelfejlen fol
den individuelle Afvigelse hos
4
a f
5
Patienter. Noget lignende er
kun set hos
3
Patienter, som frembød særlige Forhold (meget hyppige
Blødninger). Kontrolgruppen omfatter paa Afd. C
32
Ptt., men her
til kunde lægges
34
Ptt. fra Afdeling B 8, 9, hos hvem jeg heller ikke
har set tilsvarende Stigninger som hos de ascorbinsyrebehandlede
Patienter hos en saa stor Procentdel a f Patienterne. Jeg er derfor
tilbøjelig til at tro, at man med et større Patientantal og med en
længere varende Behandling vilde kunne naa til Resultater, der var
statistisk holdbare.
Det er en kendt Sag, at Ascorbinsyren hører til de Stoffer, der er
nødvendige for Blodets Dannelse4. Paa Afd. C har vi haft
2
Ptt.
med Scorbut, der paa en Vitamin-C-fattig Kost uden Jern alene
ved Ascorbinsyrebehandling steg lige saa hurtigt som Blødningspa
tienterne. Viser det sig nu, at Ascorbinsyren virkelig fremmer R e
generationen hos Mavesaarspatienter og saaledes ophæver den Hæm
ning af Bloddannelsen, som vi maa formode ellers findes hos disse,
saa maa man drage den Slutning, at disse Patienter har manglet
Ascorbinsyre. Dette Resultat er man imidlertid allerede naaet til
ad anden Vej. Lazarus3 har fra Bispebjerg Hospital fra Afdeling B
(for
3
Patienters Vedkommende fra Afd. C) vist, at Udskillelsen af
Ascorbinsyre efter oral Belastning var mindre hos Patienter med
Hæmatemese eller Melæna end hos normale. Portnoy & Wilkinson6
finder ved ikke mindre end 6 Metoder, at Ptt. med Hæmatemese
eller Melæna har Underskud a f Vitamin C. Ingen af de nævnte For
fattere saavel som Bourne1, der hos disse Patienter finder formind
sket Kapillærresistens, tør dog slutte, at C-Vitaminmangelen skulde
have ætiologisk Betydning for Opstaaelsen af Maveblødningen. Man
gelen kan nemlig meget vel være secundær, f. E x. betinget a f en
insufficient Diætbehandling. Til Løsning a f dette Spørgsmaal kan
det her foreliggende Arbejde næppe yde noget væsentligt Bidrag.
Derimod har Arbejdet en anden Side a f betydelig teoretisk Interesse:
naar Regenerationen kan fremskyndes, maa den Tanke være rig
tig, som jeg tidligere har fremført8, at der hos disse Patienter findes
en Hæmning a f Blodlegemeproduktionen. Der er intet i Vejen for
at antage, at denne Hæmning skyldes en Mangel paa Vitamin C. —
Det vil derfor være rimeligt at supplere Ulcuskosten, der paa de fleste
Afdelinger er ens for blødende og ikke blødende Mavesaar, med Til
skud a f Vitamin C, et Stof, som den som Regel er meget fattig paa.
186