tryk for Paavirkning af tuberkuløst Væv, vil andre betegne det som
Komplikaton.
Paa mit Materiale har
Gantzel
undersøgt Hyppigheden af Kom
plikationer eller Reaktioner. Hos
540
Patienter fandtes saadanne
i
67.5
%. I
22.5
% drejer det sig om sværere Tilfælde med længere
varende Exanthemer og Albuminurier. Kun i 6 % fandtes Derma-
titis eller Thrombopeni. I kun
3
Tilfælde (
0.5
%) kunde Dødsfald
stilles i Relation til Behandlingen. Disse Tal vil utvivlsomt yderli
gere bedres takket være den nedenfor omtalte Vitaminbehandling.
Den mest almindelige Forklaring paa Sanocrysinets Virkning er
den, at det drejer sig om en indirekte Virkning. I en Oversigt fra
1936
resumerer
Leitner
det paa følgende Maade: gennem yderligere
Undersøgelser er det bekræftet, at Guldpræparaterne ikke udøver
nogen direkte Indvirkning paa Tb-Bakterierne, men hæver Orga
nismens Modstandskraft ad Omveje over det reticuloendotheliale
System. . . . De virker paa de phagocyterende Celler ligesom andre
kolloidale Metaller, dog kan en direkte Virkning paa Focus være
mulig, da Mesenchymcellerne er Vandreceller og kan bringe det op
tagne Guld til Foci.
Denne indirekte Paavirkning a f Tuberkulosen blev fremhævet
allerede for mange Aar siden. Som det fremgaar a f ovenstaaende,
lader
Leitner
i sine Overvejelser en Mulighed for direkte Paavirk
ning staa aaben.
Saafremt man antager, at kun denne indirekte Virkemaade er
den rigtige, saa vil det ogsaa betyde, at de ved Behandlingen frem
kaldte »Forgiftningsbilleder« maa forklares ud fra en Virkning
a f selve det anvendte Præparat. Vi finder da ogsaa i talrige Arbej
der disse Komplikationer beskrevet som Guldforgiftninger. Men
hvis dette er rigtigt, er man under Behandlingen kun henvist til
Anvendelsen a f smaa Doser a f Præparaterne som Profylakse mod
Forgiftningerne; til Gengæld faar den samlede Mængde indgivet
Guld Betydning.
Vil man derimod søge en Forklaring paa de fremkaldte Reaktio
ner ikke alene gennem en Paavirkning a f det retikuloendotheliale
System, men ogsaa — og ikke mindst — gennem en direkte Paa
virkning a f Foci, saa kan man motivere dette gennem en Række
Punkter:
1
) ingen Paavirkning a f sunde Organer.
Heinild
har vist dette for
det hæmatopoetiske System,
Frandsen
for Nyrernes Vedkommende;
denne sidste fandt, at man kunde give Kaniner Sanocrysin i Doser,
som er større end største therapeutiske Doser, uden a f Nyrerne i
mindste Maade beskadiges derved. — Det skal i denne Sammen
hæng meddeles, at ved den til Stadighed anvendte Kontrol af F a
brikatet paa Dyr, gives Doser paa
15
ctg pr. kg Dyr. Det kræves,
at denne Dosis ikke virker dræbende, og i Reglen taales
20
ctg.
1 9 1