Previous Page  195 / 306 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 195 / 306 Next Page
Page Background

tryk for Paavirkning af tuberkuløst Væv, vil andre betegne det som

Komplikaton.

Paa mit Materiale har

Gantzel

undersøgt Hyppigheden af Kom­

plikationer eller Reaktioner. Hos

540

Patienter fandtes saadanne

i

67.5

%. I

22.5

% drejer det sig om sværere Tilfælde med længere­

varende Exanthemer og Albuminurier. Kun i 6 % fandtes Derma-

titis eller Thrombopeni. I kun

3

Tilfælde (

0.5

%) kunde Dødsfald

stilles i Relation til Behandlingen. Disse Tal vil utvivlsomt yderli­

gere bedres takket være den nedenfor omtalte Vitaminbehandling.

Den mest almindelige Forklaring paa Sanocrysinets Virkning er

den, at det drejer sig om en indirekte Virkning. I en Oversigt fra

1936

resumerer

Leitner

det paa følgende Maade: gennem yderligere

Undersøgelser er det bekræftet, at Guldpræparaterne ikke udøver

nogen direkte Indvirkning paa Tb-Bakterierne, men hæver Orga­

nismens Modstandskraft ad Omveje over det reticuloendotheliale

System. . . . De virker paa de phagocyterende Celler ligesom andre

kolloidale Metaller, dog kan en direkte Virkning paa Focus være

mulig, da Mesenchymcellerne er Vandreceller og kan bringe det op­

tagne Guld til Foci.

Denne indirekte Paavirkning a f Tuberkulosen blev fremhævet

allerede for mange Aar siden. Som det fremgaar a f ovenstaaende,

lader

Leitner

i sine Overvejelser en Mulighed for direkte Paavirk­

ning staa aaben.

Saafremt man antager, at kun denne indirekte Virkemaade er

den rigtige, saa vil det ogsaa betyde, at de ved Behandlingen frem­

kaldte »Forgiftningsbilleder« maa forklares ud fra en Virkning

a f selve det anvendte Præparat. Vi finder da ogsaa i talrige Arbej­

der disse Komplikationer beskrevet som Guldforgiftninger. Men

hvis dette er rigtigt, er man under Behandlingen kun henvist til

Anvendelsen a f smaa Doser a f Præparaterne som Profylakse mod

Forgiftningerne; til Gengæld faar den samlede Mængde indgivet

Guld Betydning.

Vil man derimod søge en Forklaring paa de fremkaldte Reaktio­

ner ikke alene gennem en Paavirkning a f det retikuloendotheliale

System, men ogsaa — og ikke mindst — gennem en direkte Paa­

virkning a f Foci, saa kan man motivere dette gennem en Række

Punkter:

1

) ingen Paavirkning a f sunde Organer.

Heinild

har vist dette for

det hæmatopoetiske System,

Frandsen

for Nyrernes Vedkommende;

denne sidste fandt, at man kunde give Kaniner Sanocrysin i Doser,

som er større end største therapeutiske Doser, uden a f Nyrerne i

mindste Maade beskadiges derved. — Det skal i denne Sammen­

hæng meddeles, at ved den til Stadighed anvendte Kontrol af F a ­

brikatet paa Dyr, gives Doser paa

15

ctg pr. kg Dyr. Det kræves,

at denne Dosis ikke virker dræbende, og i Reglen taales

20

ctg.

1 9 1