BispebjergHospital_1913-38

193 / 306

1 8 9
først og fremmest afhang af den anvendte Dosering, der for de
mindre viridente Bakteriestammer er 0.5 til 1.5 ctg pr. kg Legems­
vægt, for de mere virulente Stammer 2ctg pr. kg.
Desuden blev der fra Experimenterne givet Beskrivelse af en
Række Forgiftningsbilleder. Særlig Betydning tillagdes det saa-
kaldte »Tuberkulinshock«, der senere skal omtales. Specielt herimod
anvendtes en Serumtherapi, der senere er opgivet.
Foruden gennem Paavirkning af selve Forsøgsdyret fandt Møll-
gaard, at Sanocrysinet ogsaa havde væksthæmmende Virkning in
vitro. Møllgaard fandt, at Sanocrysin i en Koncentration paa 1—
100.000 forhindrer Væksten af Tuberkelbakterier og i Opløsning paa
1.000.000 forsinker Væksten.
Leitner har i 1937 meddelt lignende Undersøgelser. Han fandt
stærkest antibaktericid Virkning hos Guldklorid. Ved Sanocrysin
fandtes ved 1— 70.000 en fuldstændig baktericid Virkning, ved
1— 280.000 kunde endnu paavises væksthemmende Virkning. Ved
Solganal var Værdierne 1—4000og 1— 7000. Solganal B har i en
Fortynding a f 1—1000til 1—4000kun væksthemmende Betyd­
ning. Martin fandt ved sine Undersøgelser, at Allochrysin ikke havde
nogen Virkning, medens Crisalbin (det franske Sanocrysin) var
meget virksomt i Fortyndinger 1—20 til 1— 10.000. Courmont, der
regner med en direkte Virkning paa Bakterierne, anfører i et Ar­
bejde fra 1937 sammen med Gardere, at Serums normale bakte-
ricide Kraft er forøget efter Guldinjektionerne. Det har i denne For­
bindelse Interesse at mindes, at O. Bang overhovedet ikke kunde
paavise, at Sanocrysin havde Indflydelse paa Væksten af Tuber­
kelbaciller.
Virkningen af et Chemotherapeuticum in vitro er imidlertid ikke
afgørende for, hvorledes det virker i Organismen. Dette er ofte
fremhævet for Salvarsanets, for Bayer 205’s og fleres Vedkommende,
og det gælder formentlig ogsaa for Sanocrysinets Vedkommende.
Man maa sikkert regne med en Medvirken af selve Organismen.
Det bliver saa et Skønsmaal, hvorledes disse Betragtninger skal
indvirke paa Behandlingens Ledelse.
Organismens Medvirken maa formentlig tænkes gennem en Akti­
vering af det retikuloendotheliade System. Nu har Russen og Sichet
vist, at det netop er muligt at aktivere dette System gennem Injek­
tion af Sanocrysin. Naar man paa Forsøgsdyret kombinerer Sano-
crysininjektionen med Lithium - Carmin, saa bindes Farvestoffet
stærkere a f Cellerne i det retikuloendotheliale System end hos Kon­
troldyrene. Det samme finder Sted hos tuberkuløst inficerede Dyr.
Dette skulde saaledes være et Udtryk for en Aktivering af det nævnte
System. Ogsaa Siegmund har paavist Sanocrysinets Affinitet til det
retikuloendotheliale System.
Ved Ovei’førelsen a f Sanocrysinet til Behandlingen i Kliniken