Bispebjerg H ospitals Bade- og Massageklinik.
(Chef: Overlæge
K . A . Rasmussen.)
B ISPEB JERG HOSPITALS BADE- OG MASSAGE
KLIN IK GENNEM 25 AAR
A f
Ellen Worsaae.
Ved Hospitalets Aabning September
1913
var den saakaldte »Bade
bygning«, hvor Bade- og Massagekliniken skulde have til Huse endnu
langtfra færdig. Kliniken var saaledes husvild, men begyndte dog
1. Dec.
1913
midlertidigt sin Virksomhed i de til Poliklinik beregnede
Lokaler i Administrationsbygningen. Der var her en Behandlings
stue for Mænd, en for Kvinder, en Stue med Øvelsesmaskiner og
et Lægeværelse. Foruden Massage, Sygegymnastik og Maskinbehand-
ling, kunde der gives nogen Elektro- og Termoterapi, derimod selv
sagt ingen Hydroterapi.
Den
15
. December
1914
blev Klinikens egen Bygning taget i Brug,
og Arbejdsvilkaarene ændredes helt.
Krigsforholdene
1917—18
medførte nogen Indskrænkning i K li
nikens Virksomhed, idet Rationeringen medførte en Indskrænkning
i Brugen a f visse Behandlingsformer, saaledes var Finsenlyset luk
ket fra Sept.
1917
til Februar
1918
.
I Slutningen af
1918
formindskedes Virksomheden stærkt p. Gr.
a f Influenzaepidemien, der næsten helt evacuerede Hospitalet for
kroniske Patienter, hvilke sidste jo for en stor Del danner Klinikens
Klientel. I Løbet af
1919
’s første Maaneder blev Belægningsforhol
dene atter normale, og Klinikens Arbejde fik et stort Opsving.
Naar man samler Patient- og Behandlingstallene fra de forløbne
Aar (Tavle I), vil man se, at Kliniken havde jævn Fremgang til
1928
,
der var saa
5
Aar med Stilstand og Tilbagegang, hvorefter Kliniken
atter i de sidste
2
Aar har haft en meget betydelig Fremgang. Tallene
er først regnet fra
1915
, da det var det første egentlige Arbejdsaar.
Naar Rubrikerne »Antal Behandlinger« og »det gennemsnitlige Antal
Behandlinger pr. Dag« er udeladt de sidste Aar, skyldes det Indfø
relse a f et nyt Kartoteksystem, der lægger Hovedvægten paa En-
keltbeh. Een Behandling i Rubriken »Antal Behandlinger« kan nemlig
godt dække baade
3
og
4
Enkeltbehandlinger.
Hvad de vigtigste a f Behandlingsformerne angaar (Tavle II) kan
man ikke undlade at bemærke tidligere Dages stærke Anvendelse af
saavel universelt som lokalt Dampbad, samt Gytjepakninger og