BispebjergHospital_1913-38

245 / 306

241
fattelse, at den akute Pankreatitis som Regel og maaske altid ledsages
af forhøjede Urindiastasetal.
Schmieden db Sebening (1927) fandt, a t 80 % af de akute P ankreatiter gav
positiv D iastasereaktion. Unger & Heuss (1927) har b erettet om positiv R eak­
tion i 31 af 33 Tilfælde. 1929 angav Wohlgemuth, a t ved 38 Tilfælde af Pan-
kreasnekrose stilledes Diagnosen i 36 Tilfælde ved H jæ lp af D iastasereaktionen.
Backer Grøndahl sam lede i 1930 fra hele Skandinavien 36 verificerede Til­
fælde, som alle gav positiv R eaktion. Skoog (1930) 16 verificerede Tilfælde alle
m ed positiv R eaktion. Foged (1933) 60 Tilf. (28 verific.) hvoraf 59 Tilf. havde
forøget D iastasuri. Den resterende P t. var først undersøgt efter, a t der var
gaaet 3 Døgn efter Sygdommens Begyndelse. Beckmann (1936) h ar undersøgt
29 Tilf. Hos 23 v a r D iastasetallene 512— 16000. Hos 2 P tt. v ar Tallene 256 og
128, hos R esten norm ale; m en heraf v ar 3 først undersøgt, efter a t der var
gaaet 3 Dage efter Sygdommens Begyndelse. Millbourn (1936) fandt forøget
D iastasuri hos 11 af 13 akute P ankreatiter.
Som det ses a f ovenstaaende, finder man næsten altid forhøjede
Diastasetal ved den akute Pankreatitis. De Tilfælde, som ikke giver
Reaktion, er som Regel først undersøgt flere Dage efter Sygdom­
mens Begyndelse, naar en evt. patologisk Diastasuri atter er svun­
det. Diastasuriens ofte korte Varighed er blevet stærkt fremhævet
a f de senere Aars Forfattere {Skoog, Foged m. fl.) og er af stor Vigtig­
hed. Skoog fandt saaledes i et Tilfælde, at Diastasetallene allerede
efter 1 y2 Døgns Forløb atter faldt til under Grænsen for det patolo­
giske og meget ofte er Diastasetallene atter normale efter 3 Døgns
Forløb. Hos Patienter, som først indlægges senere, eller hvor Under­
søgelsen først foretages efter dette Tidspunkt, kan man derfor ikke
forvente at finde forhøjede Diastasetal. Ligeledes kan Prøven svigte
ved Nyreinsufficiens.
Hvad Diastasuriens Grad angaar er næsten alle Forfattere enige
om, at denne er ganske uafhængig a f Lidelsens Grad og Udbredelse
og ikke siger noget som helst om Prognosen (Hegge, Bernhard, Skoog,
Foged, Beckmann, Walzel, Mdhner o. fl.). Kusunoki har dog fundet,
at ved experimentelle Pankreatiter hos Hunde tiltager Serums Dia­
staseindhold proportionalt med Sygdommens Grad.
Den kroniske Pankreatitis har i mindre Grad været Genstand for
Kirurgernes Interesse og de Undersøgelser, der foreligger over denne
Lidelse er mere sparsomme. De fleste Forfattere er enige om, at man
kun sjældent ser forhøjede Diastasetal her.
Foged fand t ved 12 Tilfælde af kronisk P ankreatitis kun forøget D iastasuri
i 4 Tilfælde og i Reglen ku n af beskeden Størrelse. Af 36 Tilfælde af subacute
og kroniske P an k reatiter fandt Beckmann, a t D iastaseprøven gav positiv Reak
tion i 2/5 af de undersøgte Tilfælde.
Med Hensyn til den tredie store Gruppe — Pankreascarcinomerne —
er Meningerne noget divergerende, hvilket tildels skyldes, at der ofte
ikke skelnes mellem Tumorer udgaaet fra Pankreas og Tumorer ud-
gaaet fra Papilla Vateri og de extrahepatiske Galdegange. Det Antal
Undersøgelser, som foreligger i Litteraturen, er ikke stort.
16