248 / 306
2 4 4
P aa Afd. A er in d til 1932 incl. anv endt
Wohlgemuths
modificerede Metode,
derefter
Fabricius—Mollers
Modifikation, som p a a Afd. D er an v endt siden
1927 incl. De to M etoders T al kan som om talt sammenlignes direkte. Som p a
tologiske er ku n regnet Værdier over 256 (
Wohlgemuth)
og over 300 (
Fabricius
—
Møller).
H vo r D iastasurien er angivet i Journ alen ved to T al er k u n m edregnet
det højeste.
I.
Pancreatitis acuta.
(Incl. Nekroser og Hæmorrhagier).
Denne Gruppe omfatter
38
Tilfælde. Heraf optraadte
14
Tilfælde
som et akut Anfald under Forløbet af en kronisk Pankreatitis og
omtales under Gruppe II. De resterende
24
Tilfælde var alle veri-
ficerede,
10
ved Operation,
5
ved Sektion og
9
ved baade Operation
og Sektion.
I 2 Tilf. bestod Forandringerne af Ødem af Pankreas og Omgivelserne. I
11 Tilf. fandtes Fedtnekroser, i 7 Tilfælde fandtes Hæm orrhagi og i 4 Tilf.
v a r der Suppuration m ed Abscesdannelse. E n Del af Tilfældene v a r dog B lan
dingsformer.
Hos 16 P tt. fandtes Galdesten og heraf hos 4 P tt. Choledochussten. Hos
de resterende 8 P tt. fandtes hos 2 Ulc. ventr. eller duodeni. Af de resterende
6 oplyste 2, a t de i m ange A ar havde lid t af G aldestensanfald og af R esten
v a r Galdevejene kun undersøgt hos de 3.
Paa disse Patienter er udført
368
Diastaseundersøgelser a f Urinen
d.v.s. gennemsnitlig ca.
15
Prøver paa hver Patient. Resultatet frem-
gaar a f Tabel I.
Tabel I.
P ancreatitis acuta.
P tt.
D iastasetal
2
< 1 5 0
o
400
7
600
3
1024
2
1200
4
> 1200
1
2048
2
4096
1
32768
Ia lt
24
Som man ser, havde alle Patienter undtagen
2
positiv Diastase
reaktion. Den ene a f disse Patienter blev først undersøgt
3
Døgn
efter Sygdommens Begyndelse og havde tillige en udtalt Nyrein
sufficiens (Blodurinstof
160
). Den anden Patient blev først under
søgt
14
Dage efter Sygdommens Begyndelse. Det vil sige, at
alle
Patienter med akut Pankreatitis, som kom til Undersøgelse inden der
var gaaet
3
Døgn siden Sygdommens Begyndelse, havde 'patologisk
Diastasuri.
Man fandt desuden, at den patologiske Diastasuri maximalt varede
indtil
16
Døgn efter Sygdommens Begyndelse. 8 Patienter fik for
uden den primære Diastasuri senere atter Perioder med forhøjede
Diastasetal, 1 Patient indtil 6 Gange med mellemliggende normale