3 1
Lethed, hvormed de to Stoffer udnyttes af Organismen.
De
under
søgte saaledes Udnyttelsen a f Vitamin A og Carotin hos Rotter.
Der anvendtes som Vitaminkilde Helleflynder- og Torskelevertran,
Smør, Æggeblomme, rød Palmeolie, Appelsinsaft og nogle specielt
indiske Næringsmidler. Forskellen mellem den indtagne Vitamin
mængde og den ved spektrofotometriske Maalinger paaviste Mængde
i Fæces blev taget som Maal for den udnyttede Mængde.
Det viste sig, at A-Vitaminet udnyttedes næsten komplet, hvorimod
45—65
% a f Carotinet fandtes i Fæces. Desuden fremgik det a f For
søgene, at Vitamin A resorberes lige let, hvad enten Kosten er fedt
fattig eller fedtholdig, hvorimod store Doser Carotin udnyttes bedst
i fed Olie.
Boller, Brunner
og
Grant
undersøgte Resorptionsforholdene hos
Mennesker. Efter Indgift af A-Vitamin fandtes ikke A i Fæces,
hvorimod Carotin efter peroral Indgift fandtes i Fæces i større Mæng
de, saaledes at Resorptionsforholdene hos Mennesker ganske synes
at svare til de Forhold, der fandtes i Dyreforsøgene.
Det har imidlertid vist sig, at ogsaa A-Vitaminet under visse Be
tingelser kan findes i Fæces.
Wendt
fandt saaledes hos 8 Personer
ved photometriske Maalinger, at der i Fæces daglig kunde udskilles
Stoffer, der ved Omsætning med Antimontrichlorid gav en blaa
Farvereaktion, der svarede fra
30
til
245
A-Enheder.
Wendt
regner
med, at det drejer sig om A-Vitamin, noget man vel ikke uden vider
kan gaa ud fra er givet.
Wendt
gav de paagældende Patienter store Doser A-Vitamin —-
ca.
180.000
A-Enheder om Dagen i Form a f Vogan; der kom der
efter mellem
12
. og
30
. Dag efter Behandlingens Begyndelse en
stærk A-Udskillelse i Fæces.
Wendt
mener, at Organismen først op
tager alt A-Vitamin og senere, naar den er mættet, lader Overskuddet
passere ud gennem Tarmen. Hos Patienter med Icterus og pancrea-
togen Fedtresorptionsforstyrrelse kom der meget hurtigt A-Ud skil -
lelse i Fæces efter A-Indgift per os. Nu er det jo imidlertid kolossale
Doser, der er anvendt, saa man bør være forsigtig med at drage for
vidtgaaende Slutninger af Forsøgene.
Det fremgaar af de forskellige citerede Undersøgelser, at A-Vita
minet synes lettere resorberbart end Carotinet. Man forklarer der
efter Paraffinolievirkningen saaledes, at man tænker sig, at Caro
tinet er meget lettere opløseligt i Paraffinolien end i Tarmsekreter
ne, saaledes at Carotinet forbliver i den uassimilerbare Paraffinolie
og udtømmes med denne i Fæces. Selve A-Vitaminet er derimod
lettere opløseligt i Tarmsekreterne, hvorfor Paraffinolievirkningen
ikke bliver saa udtalt overfor Levertranpræparaterne.