29 / 306
2 7
gelser vist, at selv ved genuin perniciøs anæmi er gastriten en i hvert
fald delvis reversibel proces.
Hvad syreforholdene i ventriklen angår, er der imidlertid nøje
overensstemmelse mellem denne patient,
Groen
Snapper
's (8) to
patienter og mit eget tidligere offentliggjorte tilfælde, idet der i alle
disse tilfælde efter behandlingen sås tilbagevenden til normale syre
tal. Den exogene perniciøse anæmi synes på dette punkt at være
analog med sprue.
De hos denne patient iagttagne forhold, sammenholdt med de al
mindelig kendte, gør det sandsynligt, at en gennem længere tid fort
sat mangel på »extrinsic factor« i føden forårsager en achylia ga-
strica, men at denne i hvert fald i nogen tid er reversibel. Hvad rolle
manglen på »extrinsic factor« og den dermed følgende achyli spiller
for udviklingen af den genuine perniciøse anæmi er endnu næppe af
gjort. Det synes dog som om der ved udviklingen a f achyli opstår
en circulus vitiosus, idet der dermed følger en nedsat resorbtion af
den i forvejen sparsomt tilførte »extrinsic factor« og den eventuelt
dannede antianæmiske faktor. På denne måde opstår betingelsen for
udviklingen af en genuin perniciøs anæmi med en til slut ikke længere
reversibel achyli og ophævet produktion a f »intrinsic factor«. Det er
således sandsynligt, at det i hvert fald i begyndelsen er en absolut
eller relativ mangel på »extrinsic factor«, der betinger udviklingen
a f den genuine perniciøse anæmi, en teori, der i høj grad støttes både
a f
Ungley
's (
17
) undersøgelser og af dette tilfælde.
Når der i det her meddelte tilfælde ikke har udviklet sig en endogen,
irreversibel perniciøs anæmi, men kun en exogen reversibel perniciøs
anæmi, er forklaringen antagelig den, at manglen på »extrinsic fac
tor« har været så udtalt, som den var. I
7
—8 år fik patienten praktisk
talt ingen »extrinsic factor« tilført, men klarede sig ikke desto mindre
ganske godt; først da omsider achylien blev udviklet, gik det på
grund a f den dermed forbundne resorbtionsnedsættelse hastig ned
ad bakke, så hastig, at de organiske forandringer i ventriklen ikke
nåede at blive så udtalte, at de blev irreversible, inden den speci
fikke behandling blev institueret.
Uden tvivl skyldtes anæmien hos denne patient udelukkende er
næringsdefekten, og den udvikledes på et tidspunkt, da achylien
endnu var reversibel og produktionen a f »intrinsic factor« endnu ikke
ophørt. Dette er grunden til, at behandlingen havde det smukke re
sultat, og det kan med stor sikkerhed formodes, at patienten er fuld
stændig helbredt for sin lidelse, forudsat at han ikke igen indskrænker
sin kost.
Den her offentliggjorte sygehistorie synes at bevise tilstedeværel
sen a f en exogen form af perniciøs anæmi, en form der i sin ætiologi,
patogenese og klinik er stærkt beslægtet med den genuine endogene
perniciøse form, ja undertiden blot er en forløber for denne. Den er