195 / 256
i8o
T erm inologien. Forunderligt er det ogsaa, hvad H eiberg
havde tilstaaet for Hertz, at han, hvis musikalske Metrik-
T heori grunder sig paa T yskeren Apels T heori, ikke
kendte Apels eget store Væ rk over den Materie, men
havde sine M eninger —< som han sagde — andetsteds-
fra, hvilket andet Sted efter T hortsens rimelige Gæ tning
næppe kan væ re andet end Conversations-Lexiconet, hvor
der skal findes en tem m elig udførlig Artikel derom , for
fattet af Apel selv.
løvrigt søger Heiberg med m egen
Iver et æsthetisk P rofessor-Em bede ved U niversitetet;
om et saadant kan ansees for at væ re bleven ledigt ved
Rahbeks Død, eller om det er et nyt, veed jeg ikke. —
2
. S ep tb r.
1832
.
. . . . For Exempel de vise Mænd, som Du spørger
om .
De ere kom ne her, de have væ ret her, de ere
borte ig en ; det er om trent alt, hvad derom kan siges.
Hvad andet der vides i denne Henseende, er ikkun saare
lidet. Stem ann aabnede Forhandlingerne med en T ale
og gav V ink om eller maaske m ere end det, at det var
bedst, man fattede sig saa m eget som m uligt i Korthed,
og hensigtsmæ ssigt, at Enhver gav skriftlige Vota. N atur
ligvis fandt dette straks Opposition.
Denne har over
hovedet ikke væ ret saa rin g e ; m est opponerede enkelte
Magistrats-Personer, især Steenfeldt fra Helsingør, bag
hvem dog nok Ø rsted stak, og nogle andre; m en selv
adskillige, som man kunde have m indre god T ro til,
f. Ex. Rasmus M uller, skulle have taget Bladet fra
Munden.
Ved disse Diskussioner var Stem ann, der
overhovedet ved denne Lejlighed er bleven endnu væ rre
anset end han alt var det, ikke saa sjældent, især i