196 / 256
1 8 1
B egyndelsen, temm elig g ro v ; men efterat en Agent
Vogt fra Svendborg, mod hvem han saaledes havde
væ ret uartig, tog sin Hat for at gaa bort, noget som
Stem ann dog selv straks forhindrede, blev han mere
forsigtig.
Sessionerne gik overm aade hyppigt paa;
Diskussionerne nedskreves af m in N avne, nuvæ rende
Justitsraad Jacobsen, paa løse Papirer, og bragtes derpaa
hver Efterm iddag i en noget forbedret T ilstand til Proto
kols, hvorhos Kongen hver Dag fik Afskrift af det saa
ledes passerede.
Ø rsteds V irksomhed var her, ligesom
hidtil under Stændersagen, størst, uden at jeg dog ret
kan forstaa hvorledes.
Hans Popularitet er stegen i en
ligesaa høj Grad, som Misfornøjelsen med Stemann er
forøget.
De Vise vare højst enthusiastiske for ham og
beundrede, i Sam kvem og Selskaber, i Særdeleshed i en
overordentlig høj Grad den sidste T ale, han holdt ved
Forsam lingens Slutning. — løvrigt har jeg ikke hørt
det m indste om Indholdet af Forhandlingerne eller den
endelige Betænkning. —
. . . . Ingem ann har skrevet en ny historisk Roman,
der foregaar paa W aldem ar A tterdags og Niels Ebbesens
Tider. T itlen vides endnu ikke; han holder den hemm e
ligt, for at det ej skal gaa ham med den som »Erik
Menveds« første T itel.
Den hed nem lig først »Marsk
Stigs Dolk«, m en hans Venner harcellerede saa m eget
over denne form aliter og m aterialiter naragtige T itel, at
han m aatte give en anden . . . . Det nye Øhlen-
schlæ serske Tidsskrift »Prom etheus« komm er næppe ud,
af Mangel paa Subskribenter. Det var en fortvivlet Idee
af ham .
Han havde Stof til et Par Aar, m en dette
Stof bestod i hans Forelæsninger, som han nu vilde
anvende paa denne Maade. Forresten skulde dette T ids