194 / 256
hvor slet det var. Andersens »Brud fra Lammermoor« *)
er en afskyelig raa Extrakt af Scotts Roman, m en ved
sin Stof-Rigdom og en særdeles behagelig Musik, som
Bredahl (ej Poeten), skal have sat til den, gør den
temm elig Lykke. Skuespiller Holsts »M aidagen«2) gjorde
ogsaa F ortun e; den skal virkelig tage sig godt ud paa
T h ea tre t, m en er m eget m aadelig, naar den læses,
løvrigt spiller samm e Holst nu endel bedre, end han
skriver; jeg saa ham forleden som Brienne i »Amors
G eniestreger«, og fandt ham virkelig ulastelig.
Jeg
vilde ønske, at Du kunde faa dette Stykke at se her
paa T heatret. Foruden at Du sikkert vilde finde stort
Behag i Comedien selv, vilde Du forbavses over Spillet;
ikke blot at K araktererne fremstilles fortræffeligt, og at
Sammenspillet er ypperligt, saa spilles det med en saadan
Finhed og Ynde, at man troer at se ægte franske Acteurer
og Actricer, og alligevel m ed en saadan G rundighed, at
næsten ikke een af de piquante Vendinger i Dialogen
gaar forloren.
Da jeg kender Stykket saa nøje og der
efter maa gøre store Fordringer i Henseende til Spillet,
kan Du formode, at m in Dom er fuldkommen grundet
. . . . Heiberg tæ nker paa at udgive de philosophiske og
æstetiske Forelæ sninger, han holder ved M ilitairacadem iet.
Især de første skulle væ re m eget Hegelske, m en Poul
Møller — der rigtignok er en ublu Løgner — siger, at
Heiberg næsten slet ikke kender til den Hegelske Philo-
sophie, og at han maa sidde med Hegels Encycloplædi
for sig, medens han skriver, fordi han ellers forvirres i
V) O p fø rt i . G a n g
5
. M aj
1832
m e d M usik a f C o n c e rtm e s te r
J. B re d al (ikke B re d ah l, so m J. skriver).
2) W ilh . H o lst, f.
1807
, en u æ g te S ø n a f T h e a te rc h e fe n ,
K a m m e rh e rre H o lste in . H an s A rb ejd e, d e r o p fø rte s
1
. G a n g
1 3
. M aj
1832
, h e d »M aigildet« (ikke »M ajdagen«).
1 2 *
179