189 / 256
174
strænge Bedømmelser — G rovheder fraregnede — paa
Prent, som han har faaet dem m undtligt og skriftligt af
os. Hvad »Amors Geniestreger« angaar, da var v o r
Dom vel allerede dengang nogenlunde gunstig, m en den
er egenlig først bleven fordelagtig, efterat vi senere og
oftere have læst den. Mod »Emm a«, hvor Hertz dels
har villet skildre saa naturligt som muligt, og dels —
i det m indste i de
3
første Akter — villet vise, at der
egenlig ikke udfordres nogen synderlig Handling i et
Drama, har jeg, nem ligen forsaavidt det sidste angaar,,
haft betydeligt at indvende, og m in Opposition v ed
bliver.
G jengangeren m orede os allerede stykkevis,,
m en først da jeg havde læst den trykt, bifaldt jeg den
næsten aldeles. Den anonym e Nytaarsgave skulde ikke
have væ ret ene af H ertz; ogsaa Kilde og T hortsen
skulde have arbejdet med paa den; jeg paatog m ig kun,
efter m egen Beden, at skrive en Fortale. Men T hortsen
erklæ rede senere, at han ikke kunde skrive noget, og
Kilde, der hele T iden havde givet godt Haab, deklarerede,
næsten som der skulde begynde at tænkes paa T ry k
ningen, at han ikke kunde blive færdig. Hertz maatte
derfor i største Hast, paa lidet over
3
Uger, skrive
begge de
2
dramatiske A rb ejd er,1) der findes i Nytaars-
gaven, og jeg, der uagtet T hortsens særdeles fordelagtige
Dom over Indledningen ikke havde stor Lyst til at vise
m ig første og eneste G ang paa Parnasset i Selskab med
en af de dygtigste Folk, der havde hjemm e der — jeg
fik under saadanne Om stæ ndigheder ingenlunde Lov til
at trække m in lille Skærv tilbage. — Saaledes ved Du
nu ogsaa Samm enhængen med m it poetiske Forfatter
skab.
Hvad T hortsen angaar, da har jeg aldrig set
l ) » E n D a g p aa Ø e n A ls« o g * i i ,
18
,
3 5
«.