187 / 256
1 7 2
Dit sidste Brev indeholdt — foruden nogle O rd
om , hvorledes det, alt inden m in E fterretning kom til
Dig, var gaaet op for Dig, at Hertz kunde væ re Gjen-
gangeren, og jeg »Sam leren« af den anonym e Nytaars-
gave — fremdeles en ved m in Indledning foranlediget
Fiem sæ ttelse af din Anskuelse af N aturen, saa og en
derpaa grundet Bemæ rkning om »Kunsten og Naturen«
Det vilde ikke være rigtigt, om jeg her prøvede at a øre
M odbemæ rkninger; vi ere uden Tvivl fra et andet
Standpunkt tem m elig enige om det rette, og formodenlig
Hertz igen enig med o s; men saa godt som Sligt lader
sig behandle
1
en m undtlig Sam tale, saa lidet kunne
slige M aterier, hvor den ene let kom m er til at misforstaa
den anden, diskuteres i en skriftig Dispute. Jeg gem m er
derfor m ine O rd i denne Henseende, til vi engang sees
og jeg haaber dog, at Du, der oftere i den senere T id
har berørt M uligheden af et Besøg her i Byen, i Som
m er eller
1
det seneste i E fteraaret giver m ig Lejlighed
til at afhandle denne og flere andre M aterier, saaledes
som jeg troer de maa behandles. Virkelig, kæ re Adler
kom snart herover, baade Du selv og vi Andre ville’
have godt af et saadant Møde.
Jeg bør af flere G runde fortæ lle Dig endel om m it
Forhold til den berømm elige Forfatter, jeg ovenfor
næ vnte, saavelsom om m in Dom over hans Arbejder.
Som Du veed, ere Hertz og jeg Skolecam erader og
Studenter fra samm e Aar. U agtet jeg nu saaledes havde
særdeles m egen Om gang med ham , som og med Thort-
sen o& Kilde, gjorde de, der sam tligen beskæftigede sio-
lkke blot med at læse æsthetica, saaledes som jeg, men
og med at skrive sligt — ikke m ig, eller andre, be
kendt med disse deres Præ stationer, hvilket jeg ej heller
var begærlig efter at læ re at kende.
Efter de første