184 / 256
1 69
Det næste T idernes T egn, som ikke er at for
glemm e i en saadan Korrespondance som vor, er det
gejstlige Væsen.
I den allersidste T id tales der vel
ikke saam eget derom som for kort siden, men det er
dog en ulm ende Brand.
Jeg vil begynde m ine Smaa-
noticer om denne Genstand med Lindbergs Fortæ lling i
den W ahlske Boglade om , hvorledes han skaffede G rundt
vig Tilladelse til at holde Prædikener i den christians-
h a v n sk e1) K irke; denne Beretning har jeg vel fra Reitzel,
og der er sagtens et og andet usandt deri, men næppe
er alt Løgn. Da deFromm es sidsteAnsøgning om at
danne en Kirke for dem selv var afslaaet (Opsatsen i
»Dansk Ugeskrift« om Udtrædelse af Statskirken er,
hvis Du ej alt veed det, af Mynster), saa gik G rundtvig
op til Stem ann og forlangte at vide G rundene til Af
slaget. Denne vægrede sig for at sige ham noget. Da
Lindberg hørte dette af G rundtvig, gik han op til
Bispen, som vel et Par Gange lod sig nægte hjemm e,
da han var bange for den theologiske Helt, men endelig
maatte
han frem , daL indbergbad om en
Stol og ei-
klærede, at han vilde bie der, indtil Müller kom . Da
denne nu kom hjem , spurgte Lindberg ham om Ind
holdet af hans Betænkning i hin Sag, og da Müller ej
vilde ud derm ed, erklæ rede Lindberg, at Bispen skulde
Dagen derefter staa i alle kjøbenhavnske Blade og siden
i alle andre Rigets Aviser denunceret som den første og
væ rste Kæ tter i Landet. H erover blev Kappebæreren
bange og indlod sig i U nderhandlinger med L., hvilket
endte sig med, at Bispen forpligtede sig til at skaffe
G rundtvig T illadelse til at holde hine Prædikener, og at
i) i
1832
fik G ru n d tv ig so m b e k e n d t T illa d e lse til at h o ld e
A fte n sa n g s-T je n e ste i F red erik s-K irk en p aa C h ristia n sh a v n .