185 / 256
1 7 0
det skulde væ re sket inden næste Middag. Dagen efter
gik Müller til Kongen, og samm e Dag fik Cancelliet
U n d en etn in g om , at hin Tilladelse m eddeltes G rundtvig
• . . . Endnu m aa jeg, inden jeg aldeles forlader den
theologiske Galskab, ikke forglemm e at fortælle Dig,
hvad Bispens Søn forleden sagde mig, at
2
Haandværks-
svende, forresten som det syntes ikke forrykte, kom op
til Biskoppen og berettede, at den hellige T reenighed
havde aabenbaret sig for dem og klaget over den m egen
Ugudelighed, som gik i Svang her i B y en ; T reenigheden
havde derfor befalet dem at gaa hen og opfordre Bispen
til at give dem Tilladelse til at gaa til Alters hos
G rundtvig sam t til at tillade Conventiklerne at vedblive.
Müller søgte at tale dem tilrette. Skade var det, at
han ikke udspurgte dem om , hvorledes T reenigheden
havde set ud . . .
10
. A p ril
1832
.
Jeg tilskriver Dig disse Par O rd for at meddele
Dig en U nderretning, som Du kan gøre Krav paa at
erholde snarest m uligt af m ig, og som det vilde væ re
m ig ubehageligt at lade Dig først komm e for Ø ren fra
Andre.
Denne N yhed bestaar deri, at vor Ven Hertz
endelig har dem askeret sig som Forfatter af »G jenganger-
brevene« etc. At jeg ikke har aabenbaret H emm elig
heden om hans Forfatterskab for nogen af m ine Venner,
som e] vidste det fra ham , selv ikke for Dig, er noget,
som Du vel fuldkomm ent undskylder.
Han er desuden
Autor til »Amors G eniestreger«, »Burchardt«, »Flytte
dagen«, »Emm a«, Vaudevillerne »K jærlighed og Politie«
og »Arvingerne« sam t til hele den anonym e Nytaars-