188 / 256
173
Studenteraar ophørte m in Forbindelse med Hertz, tildels
fordi han boede ude af B y e n ;1) og først senere kom
jeg i
1 8 2 4
og
2 5
igen i næ rm ere Forhold til ham , da
jeg paatog m ig at quasi-manuducere ham til juridisk
Examen. Efter dennes m indre heldige Udfald — (han
fik
haud,
uden T vivl dels fordi han ved sin T u ngh ørig
hed ikke forstod endel Spørgsmaal, og dels fordi hans
Examen indtraf paa en T id, da der herskede m eget
rigide Principer) — saa trak han sig igen m eget tilbage,
og da jeg i den T id havde flere Andre, med hvem jeg
stod i venskabelig Forbindelse, bleve vi igen borte fra
hinanden. Først i V interen
1 8 2 7 — 2 8
traadte vi h in
anden igen m eget nær, og han havde i Foraaret
1 8 2 8
alt bestem t at indvie m ig i sine Aaret i Forvejen be
gyndte Forfatter-H emm eligheder, hvis ikke m ine strænge
Domme om L itteraturen havde skræmm et ham , og hvis
ikke snart efter m in Sygdom havde gjort det um uligt
at aabenbare m ig hans Autorskab.
Saaledes fik jeg
H emm eligheden først at vide, efter at m in Nervesvæk
kelse havde tabt sig nogenlunde.
Derimod er Amors
Geniestreger, Emm a, G jengangerbrevene og Nytaarsgaven
opvoksede under m ine Ø jne. De tvende første vaie
iøvrigt Prøver, om hvis Udfald vi lige saa lidet havde
Begreb som om Udfaldet af det vovelige Foretagende
med de poetiske Epistler fra Paradis. Ikke faa vare
Medvidere i hans H emm elighed, men det var Kilde,
T hortsen og m ig, der tjente ham som egenlig Forsmag
paa Publikum , og vore Domme vare saa langt fra at
være milde, at han næppe nogensinde har faaet saa
x) » U d e a f B yen « b e ty d e r i d ette T ilfæ lde — o v e re n sste m
m e n d e m e d D a tid e n s S p ro g b ru g — k u n F red e rik sb e rg
A llé.