186 / 256
i 7 i
gave, med Undtagelse af Indlednings-Fortæ llingen, der
er af mig. Hvorledes jeg, der ellers paa ingen Maade
giver m ig af m ed at skrive poetica, er paa Prent kom
m en med i saadant et Complot, skal jeg, h \is Du ønsker
det, en anden Gang fortælle Dig, m en for T iden har
C onstitutionsvæ senet (der nu i
3
Dage næsten uafbrudt
beskæftiger hele Cancelliets Personale med Afskrivning,
D iktering og Conferering) sam t Snakken om og Betragt
ninger i Anledning af hin H emm eligheds Aabenbarelse
m. m. occuperet m in T id saa aldeles, at jeg ikke kan
andet end øjeblikkeligen slutte dette lille Brev.
P. S. Hertz blev ogsaa døbt igaar; Kilde og jeg
vare Faddere.
1 3
—
1 5
. M aj
1832
.
Jeg haaber, at Du selv har overtaget Dig den
Umage at undskylde m ig hos Dig for at jeg saa længe
har tiet, endogsaa efter at Du havde skrevet m ig til.
Mit Arbejde ved juridisk Examen og m in Cancellitjeneste
røvede virkelig al m in T id i næsten en Maaned o^
efterlod, da jeg i forrige Uge blev nogenlunde fri,
1
flere Dage samme Indtryk i min Aand, som en Kobber
skilling, man trykker fast i en andens Haand, lader efter
sig, selv naar den igen er borttagen. Desuden er der
m ødt m ig adskilligt, som , naar det traf andre, vilde
gøre, at
de gave sig til at skælde og bande
1
det
m indste i en Maaned, og som bringer m ig, dei ikke
plejer at give ubehagelige Følelser Luft i O rd ellei
Skrift, til at føle stille, men stæ rk Æ rgrelse.
Under
saadanne
Om stæ ndigheder vilde jeg ikke h a \e kunnet
give Dig
noget, hvorm ed jeg kunde tro, at Du vilde
blive tilfreds.