63 / 256
Dødens; Gang til og fra Skolen eller Cancelliet, Puls
slagene osv. — tillige noget tragisk eller gyselig.
Alligevel har vor Herre nu engang bundet mig til den,
da jeg ikke kan finde paa nogen anden Maade, og med
faa, smaa Variationer vil den derfor igen vise sig ogsaa
i dette Brev.
Flyveposten er ophørt, kære Ven! om just ikke
for bestandigt, saa dog for et Aar. Heiberg vil i denne
Tid lade sin Aand ligge brak og samle Ideer. Naar
Fredagen den iste Januar
18 30
kommer, har han lovet,
skal Reitzels Karl i Tusmørket komme ind igen ad min
Dør og sige: Her er Flyveposten! Men det hjælper
mig rigtignok ikke i Aar . . . . Om den nu udkomne
2
den Del af Hauchs dramatiske Værker maa jeg tale
noget mere serieux. Dette Bind indeholder
2
de Stykker:
»Gregor
7
de« og »Don Juan«. Jeg har langtfra ikke
fundet samme Behag i dem som i de to første af hans
Dramaer. Det er en Grundfejl i begge de nye, at den
Interesse, man skal have for Gregor og Don Juan, skal
faaes ikke af deres Handlinger men af deres Tale.
Gregor den
7
de glimrer saaledes mest ved sin Vel
talenhed, men vi have saavel tildels i Virkeligheden
som og i Poesien (f. Ex. hos Walter Scott) alt oftere
set denne enthusiastiske eller fanatiske, gejstlige Vel
talenhed i et stærkere, og tildels skønnere, Lys end før.
Don Juan er ikke i nogensomhelst Maade en agtværdig
Person; han er lav — nedrig, og endog fejg. Han
taler ofte smukt, skønt ofte til uret Tid, og med Per
soner, som man ikke begriber, at de have Taalmodighed
til at høre ham. Indholdet af hans Taler er imidlertid
væsentligt kun, at Livet er uden Kærne, Alt Bedrag etc.;
men fra slige Principer er endnu et stort Spring til Don
Juansk Ryggesløshed, især som det forekommer her.