68 / 256
53
Her er den Undertegnede igen med hele sin »inter
essante Personlighed«. O, du Verdensgæk! Det fore
kommer mig nemlig ganske overordentligt naragtigt,
naar jeg støder paa saadanne Fraser som den i dit
sidste Brev, at Du længes saa meget efter Breve fra
mig, fordi jeg er Organet for bl. mere min egen inter
essantere Personlighed. Det forekommer mig naragtigt,
naar jeg betænker, hvilken usselig Skikkelse denne Per
sonlighed næsten altid har haft og tildels endnu har i
mine Øjne. Hvis jeg imidlertid ikke overvejede, at
ikke alt hvad der er interessant for Beskueren er godt,
og at ofte Beskuelsen af en Nar, naar han er en ret
ægte Nar, kan have Interesse for den Kloge, saa tog
jeg hele dette Ark Papir, krøllede det sammen til en
stor Papirskugle og kastede Dig det midt paa dit venstie,
hele, Brilleglas. Jeg vil endogsaa abstrahere fra mine
hidtil havte, temmelig lange Erfaringer om hin Person
ligheds Interessanthed og et Øjeblik parere, at disse Ord
indeholdt nogen Sandhed, — hvor sees da denne Per
sonlighed i mine Breve? De ere jo, og til Lykke for
Dig, næsten helt fulde af aldeles faktiske Omstændig
heder i de mest blandede Nyheder. Naar jeg undtager
mine fattige, ofte vel meget paa Skruer satte, Fortaler,
og nogle enkelte Breve, som jeg ikke tænkei paa uden
Blussel, saa indeholder jo mine Breve næsten Intet uden
ren historisk Fremstilling, noget som jeg tit selv har
betænkt, men ikke villet forandre af Skaansel foi Dig.
Kort sagt, kære Ven, dels er min Personlighed ikke
interessantere end hvert andet menneskeligt Kræes, dels
kan min Personlighed ikke ses meget i Pluialiteten af
mine Breve. løvrigt maa jeg sige til mig selv og der
i
6
. og
17
.
Marts
1829
.